© Anders Schønnemann

Rispapirruller med okse, grøntsager og peanutdip

Rispapirsruller er hurtige at lave, delikate og lækre som snack, appetizer, forret eller let frokost.

25. april 2014 af Lone Kjær

4 personer 

oksebøffer 2 stk.
salt og peber
agurk 1 stk.
avokado 2stk.
citron 1⁄2 stk. saft heraf
forårsløg 1 bundt
mango 1 stk.
purløg 1 bundt
sesamfrø
rispapir 8 ark

PEANUTDIP:
peanutbutter 100 g
kokosmælk 1 dl
sojasauce 2 spsk.

• Krydr bøfferne medsalt og peber, og steg eller grill i ca. 3 min. på hver side.
• Afkøl bøfferne, og skær dem så i tynde skiver.
• Skær agurken i meget tynde stave.
• Halver avokadoerne, fjern stenene, og skær i skiver.
• Dryp citronsaft over.
• Rens forårsløgene, og skær mangoen i tynde både.
• Skyl purløget.
• Fyld en stor skål med meget varmt (ikke kogende) vand, og udblød rispapiret ét ark ad gangen.
• Rispapiret skal kun dyppes i vandet, indtil det er blødt.
• Læg skiver af bøf, agurk i stave, avokado, forårsløg, mango, purløg, og drys med sesamfrø, på midten af rispapiret.
• Rul sammen, og begynd forfra med næste rulle.
• Røringrediensernetil peanutcremen sammen.
• Servér rispapirrullerne med peanutdippen.

 

Måske er du interesseret i...

Andre læser