© Ulf Svane

Rimmet havtaske med sennepsfløde, brombær og baconknas

Rimmet havtaske er en delikat forret med en skøn smagskombination af salt og syrligt, der sætter prikken over i'et.

20. oktober 2016 af Lone Kjær

Opskrift på rimmet havtaske

Opskrift til 4 personer

Forkæl dig selv eller dine gæster med denne helt særlige forret, der med garanti giver en god start på middagen. Da det meste kan laves dagen før, er retten er især god til middagsselskaber, så du kan fokusere på at nyde maden og det gode selskab.

HAVTASKE
havtaskefilet 400 g
dild 1 spsk.
hakkede sennepsfrø 1 tsk.
salt 1 spsk.
sukker 1 spsk.

SENNEPSFLØDE
piskefløde 2 dl
citron 1 stk.
grovkornet sennep 1 spsk.
salt og peber

TILBEHØR
bacon i små tern 50 g
brombær 8 stk.
skovsyre 1 potte

Sådan gør du

  • Rens og skær havtaskefileterne i mindre stykker. Bland dild med knuste sennepsfrø, salt og sukker og drys over havtaskefileterne. Dæk med husholdningsfilm og stil køligt til næste dag.
  • Steg bacon sprød på en tør pande. 
  • Anret sennepsfløden i bunden af 4 tallerkener. Kom havtaske i tynde skiver herpå og drys med bacon. Anret med brombær og pynt med skovsyre. 
  • Hæld fløden i en skål. Pres citronsaften heri og rør rundt. Lad det stå og syrne på køkkenbordet ca. 1 time. Rør sennep i, og smag til med salt og peber.

© Ulf Svane

Måske er du interesseret i...

Andre læser