© Anders Schønnemann

Dukkahpanerede sildebidder med fennikelsalat

Giv silden lidt ekstra krydderi med en dukkahpanering. Sammen med sprød fennikel og rødløg er hver sildebid en himmerigsmundfuld.

11. maj 2017 af Lone Kjær

4 personer / 12 små sildebidder

DUKKAHPANERET SILDEBIDDER

4 små silde fileter
4 spsk. dukkah (fås bl.a. fra Mill & Mortar)
20 g smør

FENNIKELSALAT

1 fennikel
1 rødløg
saft af 1⁄2 citron
lidt bredbladet persille

SÅDAN GØR DU:

• Klip finnerne af sildene, og rids sildene let med en skarp kniv på skindsiden. Skær hver sild i 3 stykker, så du har 12 stykker i alt. Vend sildene i dukkah på skindsiden og fold dem sammen på midten.

• Smelt smørret på en pande, og steg sildene i ca. 3 min. på hver side, til de er gyldne. 

• Skær top og bund af fennikel, og skær fennikel tyndt fx på et mandolinjern. Skær løget i tynde skiver. Kom fennikel og løg i en skål, og dryp citronsaft over, og kram det godt.

• Anret sild med fennikel og rødløg, og drys med persille. 

Måske er du interesseret i...

Andre læser