Negroni - en kraftig klassiker

Negroni er en klassisk cocktail, hvor du kan smage og lugte Italien, selv om du sidder i regnvåde Danmark,

14. juli 2017 af Jakob L. Falhof

Det siges, at Negronien blev opfundet i Firenze i 1919, da en vis grev Camillo Negroni bad en bartender om at blande Campari, sød vermouth og gin. Siden har cocktailen bredt sig til hele verden, og uanset hvor man får den, giver Camparien den en umiskendelig smag af Italien.

Men vær beredet - det er en stærk drink, vi har gang i her. Som mange af de klassiske drinks og cocktails, er procenten ret høj. Ikke noget med frugtjuice og danskvand her!

Negroni opskrift

Det er utroligt nemt at lave en Negroni. Det eneste du skal bruge er:

3 cl sød vermouth

3 cl Campari

3 cl gin

Det hele hældes i et glas med knust is eller isterninger, og der røres kort. Pynt med en halv skive appelsin eller en svirvel appelsinskal lavet med grøntsagsskrælleren.


Negroni Sbagliato opskrift

Der findes dog også en lettere version - en såkaldt Negroni Sbagliato: En forkert Negroni.

3 cl sød vermouth

3 cl Campari

3 cl prosecco (eller anden mousserende vin)

Hæld i glas med is, rør kort og pynt som ovenfor.

Måske er du interesseret i...

Andre læser