© Anders Schønnemann

Hvid chokolademousse med lime og passionsfrugt

Denne dessert er frisk og let. Den hvide chokolademousse bliver løftet af den eksotiske passionsfrugt-coulis.

20. januar 2016 af Lone Kjær

Opskrift på hvid chokolade-mousse med lime og passionsfrugt

Skift den klassiske mørke chokolade-mousse ud med en mindst lige så lækker og luftig hvid chokolademousse med lime. Vi topper moussen med en frisk passionsfrugtcoulis.

Til 4 personer

Hvid chokolademousse

husblas 2 blade
pasteuriserede æggeblommer 6 sk.
sukker 50 g
hvid chokolade 150 g
piskefløde 21⁄2 dl
limefrugter reven skal af 2 stk.

Passionsfrugtcoulis

passionsfrugter 5 stk.
sukker 100 g
vand 1⁄2-1 dl
skovsyre 1 potte

Sådan gør du

• Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.

• Pisk æggeblommer med sukker til en æggesnaps.

• Hak chokoladen, og smelt den i en skål over vandbad. Pisk fløden til skum.

• Tag husblassen op af vandet, og smelt den ved svag varme i det vand, som hænger ved.

• Rør chokoladen i æggemassen. Vend dernæst med den smeltede husblas og til sidst fløde og reven limeskal.

• Fordel moussen i portionsglas, og lad den stivne i køleskabet min. 4 timer – helst til næste dag.

• Kom passionsfrugtsaft og kerner, sukker og vand i en gryde og kog i ca. 5 min. ved svag varme. Si kernerne fra, og lad den afkøle.

• Hæld coulis over den stivnede chokolademousse før servering, og pynt med skovsyre.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter