© bobedre.dk

Hindbærmuffins

... med hindbærmarengs.

16. september 2013 af Morten Heiberg

Ca. 24 stk.

smør, 300 g
sukker, 300 g
vaniljestang, 1 stk., kornene heraf
økologisk citron 1 stk., revet skal heraf
æg, 5 stk., store
mel, 350 g
bagepulver, 2 tsk.
økologiske hindbær, 200 g

Forvarm ovnen til 190°.
Pisk smør og sukker sammen i en skål. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom dem i smørblandingen. Kom citronskal i.
Tilsæt æggene ét ad gangen.
Sigt mel og bagepulver sammen i en skål, og sigt det endnu en gang over dejen.
• Vend hurtigt dejen, til den er ensartet.
Vend til sidst hindbærrene i dejen, og fordel den i muffinforme.
Bag kagerne i ca. 20 min.

Marengs
sukker, 300 g
vand, 1 dl
æggehvider, 4 stk.
økologisk hindbærsaft efter smag

Kom sukker og vand op i en lille kasserolle og lad denne sirup koge til ca. 120°. Brug et termometer.
Pisk æggehviderne let stive.
Hæld den varme sirup i en tynd stråle ned i æggehviderne under piskning.
Pisk blandingen, til den er glat og kold. Vend hindbærsaft i lidt ad gangen, så den ikke bliver for tynd.
Kom marengsen i en sprøjte- pose med en stjernetylle og sprøjt en top oven på de færdige kager.

Måske er du interesseret i...

Andre læser