©Peter Kam

Chokoladekage med dadler

Der skal to slags chokolade på toppen af denne kage, men du kan sagtens nøjes med en enkelt. Husk at smelte den som beskrevet; så kan du nemlig skære kagen i stykker, uden at chokoladen knækker.

15. november 2011 af Christa Alstrup

Indholdet fortsætter efter annoncen

dadler 250 g, bløde, gerne iranske (dem i de hvide papæsker)
vand 1 dl
mørk chokolade 100 g, gerne 70%
kanel 1 tsk., stødt

æg 4 stk., store, deles i blommer og hvider
sukker 50 g
firkantet bageform til ca. 1,5 l, her 20 × 20 cm
bagepapir

Glasur:
mørk chokolade 100 g, gerne 70%
smør 30 g
piskefløde 1 spsk.
hvid chokolade 50 g
piskefløde 1 spsk.

Udsten dadlerne, hak dem groft med en kniv, og kom dem i en gryde med vandet. Bring det i kog, kog 1 minut, og pisk så daddelmosen jævn med en gaffel eller et piskeris.

Rør hakket chokolade og kanel i den varme daddelmos, lad chokoladen smelte under omrøring og afkøl blandingen.

Pisk æggeblommer til en tyk creme med sukker, og bland den med daddel-chokolademosen.

Pisk æggehviderne stive, og vend det i dejen lidt ad gangen.

Læg tilklippet bagepapir på bunden af formen, hæld dejen i og bag kagen i den 170° varme ovn i 25-30 min.

Lad den blive kold i formen på en rist, før den vendes ud. Smelt de to slags chokolade til glasuren i hver sin skål, den mørke sammen med smør og fløde og den hvide kun med fløde.

Fordel den mørke chokolade på kagen, hæld den hvide ovenpå, og træk straks en træpind eller gaffel igennem, så du får et mønster.

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen