© Ulf Svane

Brombærtærte med mandelcreme

Forkæl dine gæster med Morten Heibergs lækre brombærtærte med velsmagende mandelcreme.

12. januar 2017 af Morten Heiberg

Opskrift på brombærtærte med mandelcreme

En dejlig tærte, der nydes bedst i godt selskab.

MØRDEJ

smør 120 g blødt
flormelis 80 g
mandelmel 30 g
æg 1 mellemstort
hvedemel 235 g
salt 1⁄2 tsk. fint

4 bakker friske brombær

KAGECREME

Denne kagecreme skal laves før mandelcremen.

kagecreme 900 g
mælk 500 g
vanilje 1⁄2 stang
æggeblommer 6 stk.
sukker 150 g
maizena 40 g

MANDELCREME

smør 250 g blødt
flormelis 250 g
mandler 250 g finthakkede
æg 3 stk.
maizena 25 g
hindbærbrændevin 3 spsk.
kagecreme 380 g (se ovenstående)

Sådan gør du

MØRDEJ

  • Kom smør, flormelis, mandelmel, æg og 60 g af hvedemelet i en røreskål, og rør det sammen – enten på røremaskine eller med en elpisker med dejkroge. Pas på ikke at piske blandingen. Tilsæt de resterende 175 g hvedemel og salt, når den første blanding er ensartet. Bland tingene hurtigt, men grundigt, sammen. 
  • Rul dejen ud i 2,5 mm’s tykkelse mellem to stykker bagepapir. Læg det udrullede dej og papir over på en lille plade eller bakke, sæt den i køleskab, og lad dejen hvile i min. 1 time. 
  • Tag dejen ud af køleskabet, og lad den temperere en smule, før du forer en form med dejen.

KAGECREME

  • Flæk vaniljestangen på langs, og bring den i kog sammen med mælken.
  • Kom æggeblommerne i en skål, og pisk dem kraftigt med sukkeret, til blandingen bliver hvid.
  • Tilsæt maizena uden at piske.
  • Hæld den kogende mælk i blandingen under piskning. Hæld det hele tilbage i gryden, og sæt den over varmen. Lad cremen koge et minut under kraftig piskning; pas på, den ikke brænder på. Hæld cremen over i en skål, dæk overfladen med husholdningsfilm, og lad den køle af.

MANDELCREME

  • Ælt smør og flormelis sammen. Tilsæt de finthakkede mandler og æggene ét ad gangen. Ælt 30 sekunder, hver gang et æg er kommet i. Ælt ved middelhastighed med elpiskeren, indtil blandingen er let og ensartet. Tilsæt maizena, hindbærbrændevin og til sidst kagecremen lidt ad gangen. 
  • Forvarm ovnen til 190 °.
  • Kom mandelcreme direkte over den kolde ubagte mørdejsbund. Lad mandelcremen nå op til lige under kanten af formen. Det kan være, at du ikke skal bruge hele mængden af mandelcreme (en rest kan opbevares i fryseren).
  • Sæt brombærrene ned i mandelcremen i et mønster.
  • Sæt tærten i ovnen, og bag i ca. 40 minutter, indtil cremen er ’souffleret’ og brun. Dæk evt. med et stykke alufolie for at undgå en for mørk overflade.
  • Drys evt. med flormelis, når tærten er afkølet. 
© Ulf Svane

Måske er du interesseret i...

Andre læser