Piet Hein - 100 års enkelhed

Piet Hein var en verdensmand, der var venner med så forskellige typer som Albert Einstein og Charles Chaplin. Livet igennem vekslede han elegant mellem kunstens subjektive verden og den faktuelle naturvidenskab. Han blev kaldt en arkitektonisk-poetisk designer og sammenlignet med Leonardo da Vinci for sine evner som universalist inden for så forskellige genrer som videnskabelige skrifter, essays, lyrik og arkitektur. "Kunst er løsningen på de problemer, som ikke kan formuleres klart, før de er løst," sagde Piet Hein.

I 1959 satte Piet Hein sig for at finde en ny absolut fysisk form, hvilket er ikke så lidt af en bedrift, når det meste af vores grundlæggende matematik er flere tusinde år gammel. Han ville løse den ældgamle modsætning mellem det retvinklede og det runde.

Superellipsen blev løsningen på et helt konkret problem, som han blev bedt om at hjælpe med, da den 200 meter lange plads Sergels Torg blev anlagt i det centrale Stockholm, hvor to motorveje mødes i en "rundkørsel". Formlen blev udregnet på en datamat, et meget tidligt stadie af de computere, vi har i dag.

Den unikke form er siden brugt en række steder i verden - i beboelseskvarterer og idrætsanlæg, fx det olympiske stadion i Mexico City og DGI-byens svømmehal i København. Også i en langt mindre målestok - men med enorm udbredelse - er Piet Heins unikke superellipseform blevet brugt i bl.a. skåle og dørgreb samt det berømte bord, hvor der ikke er generende hjørner, og pladsen udnyttes optimalt. "Hvem har i det hele taget brug for hjørner," spurgte Piet Hein, og fortsatte: "bortset fra dem på lommetørklædet, som kan være nyttige nu og da.

Superellipsebordet fra 1968 blev udført i samarbejde med svenske Bruno Mathsson, og de to brugte meget tid på at få konstrueret bordben, der var til mindst mulig gene, var spændt perfekt fast og stadig gav høj en stabilitet. Superellipsen blev videreudviklet til en tredimensionel version kaldet superellipseægget. Formen måtte dog modelleres en del og prøves i ugevis på automatdrejebænken for at fungere, så det både kunne balancere på siden og enden.

Superægget er brugt som salt og peber-sæt, drinks­køler, fyrfadsstage, skulp­tur og så simpelt hen som et superæg, det er afstressende at sidde med i hånden. Fra 1960#2019erne har det på ver­densplan solgt flere hundrede tusinde styk, uden at Piet Hein kunne forklare super­æggets funktion. "Det er jo netop pointen. Det kan ikke bruges til noget som helst."

"Det geniale er det enkle," var mottoet for Piet Hein, der næsten 10 år efter sin død lever videre via de mange fingeraftryk, han fik sat på videnskab og kunst. Tilmed er nyt design på vej fra skattekisten af ideer og tegninger fra hans hånd - i sin levetid havde han simpelt hen for mange jern i ilden til at finde producenter til alt sit design.

Nyt design på vej
I nær fremtid ser hele ti nye lamper dagens lys, bl.a. en af hans allerførste opfindelser: Ra fra 1931. Lampen er inspireret af et gammelt soltegn - en rund skive med en kugle i midten, der skærmer af for pæren. Et typisk eksempel på Piet Heins forening af det akademiske og poetiske.

Til sommer bliver en ny serie duge og servietter i jacquardvævet bomuld med Piet Hein-mønstre lanceret. Senere kommer service med forskellige tallerkener samt endnu et træspil - eksempler på hans mangfoldighed.

Fra de første smådigte trykt i Politiken i 1930-2019erne til de efterhånden 20 bind med gruk satte Piet Hein på mange fronter sit præg på et århundrede i sit 90 år langt liv - og det var helt i hans ånd at blive gammel. "At leve er det sjoveste, som jeg nogen sinde har prøvet."