Jørgen Kastholm og Preben Fabricius

Kastholm og Fabricius mødte hinanden, da de begge arbejdede hos arkitekt Ole Hagen. Kastholm var uddannet smed og Fabricius snedker ud over deres uddannelse på Skolen for Boligindretning.
- Vi havde to forskellige synsvinkler på møblerne, og de kunne godt forenes, siger Jørgen Kastholm, der fylder 75 år den 22. April 2006 ­ Fabricius kunne også være fyldt 75 i år, men han døde i 1984.
I 1961 etablerede de to tegnestue sammen i et kælderlokale i Gentofte, uden faste aftaler med producenter. Kastholms første produkt var et bord for bo-ex, som senere kom til at producere en del af møblerne. Derudover samarbejdede parret med møbelpolstrer Ivan Schlechter, der også lavede møbler for Poul Kjærholm. I en periode, der var præget af toparkitekter som Wegner, Arne Jacobsen, Børge Mogensen og alle de andre store verdensnavne i en tid, der bliver kaldt guldalderen for dansk møbelkunst, kunne det være svært at være de nye unge, der skulle prøve at forny det, der allerede var en enorm succes i hele verden.

- Vi havde den samme grundtanke, nemlig at minimere. Jeg havde været i USA og set Eames og Mies van der Rohe-møbler, og det inspirerede os. Det enkleste holder længst, og allerede på skolen lærte vi at tidløst var et ideal, fortæller Kastholm. Sammen med Fabricius hyldede han "perfektion, æstetik og minimering".

De to møbelarkitekter arbejdede tæt sammen. Begge tegnede skitser, tegningerne voksede og skiftede hænder, og bagefter kunne de ikke sige, hvem der havde lavet mest på møblet. Men fælles for begge var kærligheden til æstetik. Møblerne skulle være en nydelse ­ både at se på og sidde i.

- Jeg havde altid en idé, og jeg blev bare ved og ved med at arbejde, til alt var "rigtigt". Jeg kunne med det samme mærke, når noget var rigtigt, siger Kastholm, der ofte sad i flere dage og arbejdede på en detalje, fx et armlæn eller et hjørne.

Efter kort tid som partnere blev Fabricius og Kastholm kontaktet af den tyske møbelfabrikant Alfred Kill, der ville have dem til at tegne møbler for sig.

- Vi ville bare ikke på fabrik. Vi ville selv have styr på produktionen og kunne jo gå ud og ind hos Schlechter, fortæller Kastholm.

Kill henvendte sig flere gange uden held, men da han tilbød de to møbelarkitekter 2500 dm hver om måneden og helt frie hænder, slog de til. Som et led i denne aftale blev bl.a. den kendte Tulipanstol skabt, og den blev bygget op helt fra bunden, formet og drejet, som Kastholm bl.a. havde set Arne Jacobsen gøre, da Kastholm arbejdede i Fritz Hansens udstillingslokale i Dronningensgade.

I det hele taget var tiden præget af de store kendte arkitekter. Det var de store forbilleder for os, Arne Jacobsen, Wegner, Finn Juhl, de var som guder. Vores drøm var at opnå det samme som dem, og man må jo sige, at vi fik det ind med modermælken allerede fra skolen, husker Kastholm, der sammen med Fabricius langsomt blev accepteret af eliten. Ikke mindst fordi parret modtog en del priser for deres arbejde.