BO BEDRE Awards

De nominerede 2010: Årets designer

BO BEDREs Designerpris gives til en designer, der har sat et synligt aftryk på møbelscenen med karakteristisk, originalt og holdbart design.

Og de nominerede er ...

Søren Rose Kjær
Kunstner, designer, købmand – Søren Rose Kjær tager gerne alle tre titler på sig. Med en fortid i reklameverdenen er han vant til at tænke i store koncepter, kæmpe for sine ideer – og hans tilgang til design er drevet af humor, eventyrlyst og en evne til at tænke “ud af boksen”. Søren Rose Kjær har bl.a. designet skrivebordssuccessen MILK, der produceres af Holmris Hansen, og køkkenmøbler med regnbueben for Cph Square Kitchen. Se også sorenrose.com

Norm
Arkitekterne Kasper Rønn (tv.) og Jonas Bjerre-Poulsen har været bedste venner siden gymnasietiden. Færdiguddannede fra Kunstakademiets Arkitektskole arbejdede de sammen på Ole Palsbys tegnestue, inden de i 2008 skabte tegnestuen Norm. De kender hinanden indgående, og har formået at udnytte deres forskellige kompetencer til at skabe arkitektur og design, der både er innovativt og kommercielt. Se mere på normcph.com

Annonce

Kasper Salto
Møbelsnedker og designer med en forkærlighed til det enkle og det indlysende. Kasper Saltos løbebane i møbelbranchen rækker langt tilbage, siden han i 1988 blev udlært møbelsnedker
og senere i 1994 tog afgang fra Danmarks Designskole. Han har modtaget flere priser og hædersbevisninger og designer møbler for navne som LightYears, Fredericia Furniture og senest Fritz Hansen, hvis Nap-stol også er nomineret i kategorien Årets Møbel. Læs mere om ham på kaspersalto.com

Tine Mouritsen
At have så vidt forskellige forbilleder som den altid pinkklædte ægyptiske designer Karim Rashid og så vores egen klassiske Hans J. Wegner synes umiddelbart uforeneligt, men ser man på Tine Mouritsens produktion af alt fra lamper, møbler og totalindretninger, giver det alligevel mening. Der er legesyge i farver og former, og samtidig skinner kærligheden til funktionalitet og naturlige materialer klart igennem. Senest har hun skabt de bæredygtige sofaer og lænestole Qo2 for Erik Jørgensen. Se mere på tinemouritsen.dk

Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Når kun det bedste er godt nok

Når kun det bedste er godt nok

Gennemtænkt og gennemført. Det er ...
Læs mere

Gratinerede asparges

Gratinerede asparges

Enkelt, sommerligt og godt.
Læs mere

Blæksprutte

Blæksprutte

Nem og lækker.
Læs mere

Asparges - Grønne

Asparges - Grønne

De er så knasende sprøde og smager ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce