Design

BO BEDRE Awards vindere 2009

Juryen har voteret, læserne har stemt, og vinderne er fundet! BO BEDRE Awards 2009 går til formstærkt design fra både Danmark, England, Italien og Sverige.

Årets nyklassiker- Stolen Stingray Designet af Thomas Pedersen, Fredericia Furniture, 2004. Med et ekstraordinært formsprog, der trækker aner tilbage til Eames’ organiske leg med glasfiber og den danske designtradition for funktionelle siddemøbler. Thomas Pedersens gyngestol giver mulighed for at sidde godt i flere positioner, samtidig med at den er et smukt showpiece i stuehjørnet.

6560 af BO BEDREs læsere deltog i afstemningen om Årets nyklassiker, heraf pegede hele 2280 læsere på Thomas Pedersens stol, Stingray, som vinder.

BO BEDREs Bo Grøn-pris - Energiplus-hus i Lystrup Velux og Velfacs såkaldte aktivhus kan ved solens hjælp producere mere energi, end huset og beboerne forbruger. Projekt Bolig for livet, som huset er en del af, er ikke bare et spændende bud på fremtidens hus. Det er også et menneskeligt og æstetisk bud. Yderligere info på vkr-holding.dk.

Annonce

Årets design - PS-kollektionen 2009, Ikea Skabt af diverse designere for Ikea. Årets PS-møbler er en stærk kollektion af opsigtsvækkende, opnåeligt design. Juryen har især hæftet sig ved Ikeas egenskab til at turde gå forrest med modige møbler – skabt af relativt uprøvede designere – som på én gang er meget nutidige og har lang levetid.

Årets design award blev modtaget af Dorte Harder, pr-ansvarlig hos Ikea, Danmark.

“Ikea lader snobberiet fare til fordel for opsigtsvækkende og brugbare møbler, langt fra køb og smid væk-princippet.“

Årets møbel - Bordet Essay samt multimøblet Table, Bench, Chair Prisen for årets møbel deles mellem Cecilie Manz’ bord Essay for Fritz Hansen og den kombinerede bænk, bord og stol af Sam Hecht for Established & Sons. Et udtryk for juryens lige store begejstring for Cecilie Manz’ sublime fornemmelse for form og materialer i det nyklassiske bord – og de britiske trækunstneres elegante og overraskende fortolkning af et moderne multimøbel.

Annonce

Årets lampe - Fly-Fly fra Foscarini Designet af Ludovica & Roberto Palomba. Den transparente lampe vakte klar begejstring hos juryen for sin nyskabende og udtryksfulde form, der leger med lagene i lys og skygge.

“Lampen udstråler lige dele dynamik og poesi og virker, trods sine store mål, meget let og svævende. “

Årets navn - Cecilie Manz Med hendes fantastiske materialeforståelse og mod til at kaste sig over mangeartede produkter – altid med succes – er juryen ikke i tvivl om, at Cecilie Manz er et bud på en ung stjerne, der kan løfte den danske designarv langt ud over landets grænser.

Annonce

“Hendes udtryk er på én gang indlysende enkelt og vidunderligt komplekst.”

Juryen bestod af: Peter Bysted, rektor v. Danmarks Designskole · Elsebeth Gerner Nielsen, rektor v. Designskolen i Kolding · Christian Scherfig, direktør for Dansk Design Center · Britta Tøndborg, direktør for Trapholt · Birgitte Jahn, direktør for Danish Crafts · Bodil Busk Laursen, direktør for Kunstindustrimuseet · Jens Barslund, indretningsarkitekt · Susanne Holte, trendspotter og boligjournalist · Jenny Brandt, chefredaktør Divaani, Finland · Grete Sivertsen, chefredaktør BO BEDRE Norge · Charlotte Ravnholt, medredaktør BO BEDRE · Erik Rimmer, chefredaktør BO BEDRE.

Læs mere om

Årets nyklassiker - Stolen Stingray, designet af Thomas Pedersen, Fredericia Furniture, 2004.

Vinder af BO BEDREs Bo Grøn-pris 2009.

BO BEDREs Bo Grøn-pris gik til projektleder Rikke Lildholdt, Velfac, og arkitekt Anders Tyrrestrup, Aart arkitektur.

Året design - PS-kollektionen 2009, Ikea.

Årets design - PS-kollektionen 2009, Ikea. Awarden blev modtaget af Ikeas pr-ansvarlige i Danmark, Dorte Harder.

Årets møbel - Multimøblet Table, Bench, Chair. Designes af Sam Hecht for Established & Sons

Årets møbel - Bordet Essay. Designet af Cecilie Manz.

Årets lampe - Fly-Fly fra Foscarini.

Årets navn - Cecilie Manz.

Annonce

Nyeste artikler

Årets læserpris 2012

Årets læserpris 2012

Stem på DIN personlige favorit og ...
Læs mere

Årets relancering 2012

Årets relancering 2012

Den danske designarv gemmer på mange ...
Læs mere

Årets design 2012

Årets design 2012

BO BEDREs designpris gives til ...
Læs mere

Årets lampe 2012

Årets lampe 2012

BO BEDREs lampepris gives til en ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce