Land of giants islandsk arkitektur
© Dezeen

Vidunderlig islandsk design og arkitektur

Island har ikke kun en storslået natur – det har også fantastisk flot design. Se det store galleri af landets smukkeste arkitektur.

18. september 2017 af Christina Lorentzen

Harpa koncertsal og konferencecenter

I Islands hovedstad, Reykjavík, ligger Harpa koncertsal og konferencecenter, som er designet af Copenhagen studio Henning Larsen Architects og Icelandic studio Batteriid Architects sammen med artisten Olafur Eliasson. Den omkringliggende havn spejler sig i den smukke bygning, der er lavet af farvet glas inspireret af krystallens mange farver. Indenfor skaber facaden et fantastisk spil af lys og farver, og strækker sig op til loftet i forskudte niveauer.

Land of Giants

Telefonmaster behøver ikke nødvendigvis at være kedelige. Det har Choi + Shine Architects bevist med deres moderne og spektakulære design af Islands telefonmaster, der er formet som 30 meter høje mennesker, der vandrer igennem det islandske landskab.

Islands institut for naturhistorie

Bag denne betagende bygning står arkitekterne Bjorn Gudbrandsson og Egill Guðmundsson fra firmaet Arkís. Det dekorative glas rundt om bygningen er inspireret af iskrystaller, og har små indgraverede snefnug overalt på glassene. Bygningen huser kontorer og forskningsfaciliteter samt et bibliotek.

Reykjavíks rådhus

Rådhuset i Islands hovedstad Reykjavík er bygget på breden af Tjornin søen. Bygningens fundament står på søjler i det klare vand, og spejler sig i den dybe sø. Ved indgangen til rådhuset er man omgivet af den omkringliggende sø. Mossen får frit spil til at klatre sig op ad siderne på bygningens fundament. Rådhuset er designet af islandske Studio Granda.

Islands højesteret

Islands højesteret, designet af Studio Granda, går i ét med Islands smukke natur. Facaden er lavet af kobber, sten og glas, der spiller godt sammen. Bygningen giver illusionen af at vride sig, med den skæve, udadgående facade, der nærmest slår krølle på sig selv.

Villa Lola

Denne asymmetriske træhytte er designet af Arkís. Hytten har beliggenhed ved fjorden Eyjarfjodur i byen Akureyri, og består af tre lejligheder. Der er en smuk udsigt til bugten fra lejlighedernes stuer, og bagved troner sneklædte bjerge sig under den blå himmel. De flotte, rå materialer går i ét med den omkringliggende natur.

Hallgrímskirkja

Island har mange flotte og moderne kirker. En af dem er Hallgrímskirkja i Reykjavík, som er designet af Guðjón Samúelsson. Kirken er placeret oppe på en bakke, og tog 41 år at lave. Fra kirkens trekantede klokketårn kan besøgende gæster få et panoramisk udsigt ud over Reykjavík og byens havn.

Árborg House

Dette ekstravagante feriehus har en fantastisk udsigt ud over det islandske landskab, og er designet af PK Arkitektar. Huset ligger på en lille bakke med udsigt til en smuk dal, Hvita floden og Islands bjerge. Huset er lavet i beton, og har mos på taget. Materialerne skaber et rustikt look, og passer derved godt ind i den rå natur.

Cykelbro

Røde pyramider danner rammerne for den moderne bro for cykler designet af firmaet Teiknistofan Tröð. Broen spejler sig i floden, Elliðaár, som den strækker sig henover. Floden løber oppe fra bjerget, Bláfjöll, og ned igennem Reykjavík. Den røde farver lyser smukt op i den omkringliggende natur.

Stóra-Dalskirkja

Den smukke trekantede kirke og kirketårn skiller sig ud fra de traditionelle kirker. Det trekantede mønster i facaden og i det gennemgående design får kirken til at ligne en islandsk hytte. Bjergene i kirkens ryg skaber smukke rammer for kirken. Klokketårnet står adskilt fra kirken, og rager langt op over dens tag. 

Måske er du interesseret i...

Andre læser