© DANISH/FRAME

Tungen, som du aldrig har set den før …

I projektet Re-framing Danish Design har to internationale kunstnere fået lov til at gå amok på danske designikoner.

19. august 2015 af Mette Nexmand

Arne Jacobsen vender sig i graven på Ordrup Kirkegård – eller måske klapper han i sine blege arkitekthænder.
Hans ikoniske stol Tungen har fået en rusketur i kunstner-centrifugen takket være et samarbejde mellem designsitet DANISH og magasinet Frame. Her har to kunstnere fra hhv Tyskland og Holland arbejdet videre med ti danske møbelklassikere, bl.a. Brdr. Krügers Bølling-bord og Montanas reolsystem. 

Læs også: Kan man hacke en IKEA-låge? 

Hollandske Heyniek, eller Niek Pulles, er den mest grænsesøgende af de to, og han har bl.a. kastet rundt med Bøllings bakkebord, så det aldrig kommer til at kende sig selv igen. Den agtværdige klassiker får frynser, bjælder og et fyrværkeri af farver – maksimalismen danser med den fine, ældre herre ...
Det er således også Heyniek, der er gået løs på Montanas verdenskendte reol, og det er ikke gået stille af.
Og endelig tungen, som mange besøgende måtte kigge nærmere på og røre ved, da udstillingen senest blev vist på designmessen Northmodern.
Den smukke tungeformede stol er kommet tættere på sit navn, med gummidutter på fronten og nogle – indrømmet, alt andet end delikate, tråde bagpå.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter