Sika-Design lancerer Charlottenborg-sofa designet af Arne Jacobsen

Den karismatiske Charlottenborg lænestol har netop fået selskab af denne elegante sofa designet af Arne Jacobsen. Et smukt bidrag til stuen, karnappen eller sommerhuset.

1. marts 2017 af Martine Hestbæk Jacobsen

Charlottenborg design af Arne Jacobsen

Sika-Design lancerede for to år siden den karismatiske lænestol A.J. 237 designet af Arne Jacobsen. Nu 80 år senere er den tilhørende Charlottenborg sofa blevet føjet til Sika-Designs ICONS-kollektion.

Sofaen blev vist frem på verdens største messe for Skandinavisk design i Stockholm ved Stockholm Furniture & Light i februar 2017.

© Sika-Design

Sofa i svungne former

De bløde former på sofaen er magen til Charlottenborg-stolen, men har derudover en elegant kurvet ryg af rattan, der går i ét med armlænene og afrundes fint i bunden af sofaen.
På siddefladen er monteret et fastpolstret sæde, der bliver udført i mange forskellige slidstærke stofvarianter. 

© Sika-Design

A.J. 237 lænestol

Stolen fik navnet Charlottenborg-stolen og var efter sigende Arne Jacobsens foretrukne lænestol i hans berømte sommerhus Knarken ved Sejrøbugten. Stolen blev designet i 1936 og blev vist for første gang på Charlottenborgs forårsudstilling i 1937.

© Sika-Design

Måske er du interesseret i...

Andre læser