Læs også

200611_vind_skaenk_top_full.jpg

Rud Thygesen

Rud Thygesen

Der skulle en dispensation til fra Kulturministeren selv for at Rud Thygesen kunne blive optaget på Kunsthåndværkerskolens Møbelskole i 1963. i dag er hans værker at finde på museer fra MoMA i New York til Kunstindustrimuseet i København.

1. maj 2011 af Signe Brogaard

Fulde navn: Rud Thygesen
Dato: 1932-
Uddannelse: møbeldesigner fra Kunsthåndværkerskolens Møbelhøjsskole, 1966

Har man sagt Rud Thygesen må man også sige Johnny Sørensen. Efter endt uddannelse i 1966 etablerede de en fælles tegnestue, hvor de sammen klædte særligt det offentlige Danmark på indtil samarbejdet blev afsluttet i 1994.

Gennembruddet for makkerparret kom i 1969 da de vandt førsteprisen Københavns Snedkerlaugs konkurrence for en møbelserie, der fik tilnavnet Kongemøblerne, da Dansk Snedkerlaug forærede serien til kong Frederik IX i anledning af hans 70 års fødselsdag i 1970.

I kølvandet på den kongelige cadeau skabte Rud Thygesen og Johhny Sørensen en lang række møbler, hvor deres forkærlighed for formbøjet lamineret træ kom til udtryk, som i 8000 serien, der siden er blevet en klassiker i såvel institutioner som i private hjem. Cafestolen fra denne serie er efter sigende så robust, at den er umulig er ødelægge og illustrer parrets kompromisløshed, når det kommer til kvalitet og funktionalitet.

Siden samarbejdet mellem de to ophørte er Rud Thygesen fortsat med at skabe enkle og tidløse møbler for blandt andet Form 75.

Rud Thygesen har i tidens løb modtaget et væld af priser, heriblandt Møbelfabrikantforeningens ærespris, Møbelprisen (1978) og Design Award (1978). Derudover har han også fået medalje for Møbeldesign fra Designorganisationen IBD, New York 1978, Den japanske G-pris 1989, Bruno Mathsson-Prisen 1992, MMI-prisen 1994, I F Designpris (Hannover) 1996.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter