Læs også

Piero Lissoni portræt

Piero Lissoni

Philippe Starck

I 80’erne og 90’erne var Philippe Starck designverdenens superstjerne med sit humoristiske og excentriske design, der balancerer på grænsen mellem kunst og kitsch og han kan stadig vække begejstring.

4. marts 2011 af Signe Brogaard

Fulde navn: Philippe Starck
Dato: 18.01.1949
Uddannelse: designer fra Ecole Nissim de Camondo, 1968

Philippe Starck har fra begyndelsen valgt sine egne veje. Da han i 1968 etablerede sit første firma, var det for at producere oppustelige genstande, siden rykkede han videre til interiørdesign hvor han i 1982 indrettede den daværende franske præsident Mitterands suite i Elysé palæet, og to år senere stod han bag indretningen af det succesfulde designhotel Costes.

Som designer har han givet sig i kast med det meste fra tandbørster til citruspresser, hvoraf sidstnævnte Juicy Salif (1990) er blevet et moderne designikon.

Philippe Starcks design er humoristisk og grænsesøgende i sit udtryk med et formsprog, der er både organisk og strømlinet og en usædvanlig brug af materialesammensætning, som plastik og aluminium, glas og sten.

Philippe Starck formår gang på gang at overraske med sit originale og underfundige design, der henter inspiration i både populærkulturen og historien, som lampen Bedside Gun og stolen Louis Ghost.

Philippe Starck har modtaget en række priser for sit arbejde blandt andet Lifetime Achievement Award fra The Designer Magazine (2009), Good Design Award (2008, 2000), Red Dot Award (2006, 2005, 2001, 2000) og IF Design Award (2002,1995).

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter