Pantons fantastiske loft kan endelig ses igen

Verner Panton designede i 1972 et helt loft af muslingeskaller til sit hjem. Nu kan det efter 30 år endelig opleves igen.

14. januar 2018 af Jakob L. Falhof
verner panton shell roof basel schweiz
© Kunsthalle Basel

Endelig efter 30 år

Efter mere end 30 år er det nu muligt at se Verner Pantons fantastiske shell roof, der består af tusindvis af lysende muslingeskaller, der er hængt op i snoresystemer. Det sker efter at Verner Pantons enke Marianne Panton har givet Kunsthalle Basel i Schweiz tilladelse til at låne den imponerende installation, som nu er hængt op i kunsthallens restaurant.

Verner Panton fik ideen til shell roof i 1972, hvor han begyndte på installationen i sit eget hjem i Basel i Schweiz, og han arbejdede på den helt frem til 1987. Det er derfor første gang offentligheden får adgang til at se installationen.

shell roof basel fun lampe panton
© Kunsthalle Basel

Pantons passion

Kunsthalle Basel har i forbindelse med lånet redesignet hele restauranten. I den forbindelse har man helt bevidst valgt ikke at plastre rummet til med Verner Panton design, hvilket ville have været den oplagte - og lette - løsning. I stedet er der lagt vægt på at skabe en moderne atmosfære, der viser, hvor tidsløse Pantons design er.

Den verdensberømte danske designer Verner Panton havde en passion for det vilde og nogle gange outrerede, og han var aldrig bange for at gå ned af en vej, der fik andre til at tøve. 

Det er netop er baggrunden for mange af Pantons mest ikoniske design – fx lampeserien Fun-lampen, som netop også er lavet af skaller af perlemor fra muslinger. 

fun lampe verpan verner panton
© Verpan

Inspireret af Fun-lampen

Verner Panton opdagede det specielle materiale, da han var ved at udvikle Fun-lampen, som oprindeligt var lavet i aluminium. Men da Panton blev opmærksom på, at der i de tropiske regioner lå millioner af muslingeskaller på strandene med smukke perlemorsskiver, kunne han ikke står for udfordringen, og et ikonisk design var skabt.

verner panton shell roof kunsthalle basel restaurant
© Kunsthalle Basel

Panton var den vilde

Processen er typisk for Verner Pantons måde at tænke og designe på. Han blev kendt som dansk designs enfant terrible. Han stak simpelthen for meget ud, og det var en af grundene til, at han valgte at flytte til Schweiz, hvor han boede med sin hustru Marianne Panton frem til sin død i 1998.

verner panton fun lampe kunsthalle basel
© Kunsthalle Basel

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter