Ægget arne jacobsen jubilæums udgave 60 år
© Fritz Hansen

Ikoniske møbler fylder 60 år – kan du se hvilke?

Fritz Hansen har lavet jubilæumsversioner af tre af dansk møbeldesigns mest kendte stole, som har 60-års jubilæum i år.

2. februar 2018 af Jakob L. Falhof

Fritz Hansen har netop løftet sløret for tre jubilæumsudgaver af de ikoniske stole Svanen, Ægget og Dråben. Alle tre stole blev designet til SASRoyal Hotel, som i dag hedder Radisson Blu Royal Hotel, i 1958.

Svanen, Dråben og Ægget i ægte guld

For at fejringen kan foregår med manér, har Fritz Hansen besluttet, at jubilæumsudgaverne af Ægget, Dråben og Svanen skal være fremstillet i de ypperste materialer. Således er stellet på både Svanen og Ægget belagt med det pureste guld, og de er betrukket med såkaldt Pure-læder, som er den finseste kvalitet, Fritz Hansen tilbyder. Det er en lædertype, der patinerer meget smukt, og som både føles og dufter på den helt rigtige måde.

Dråben har ligeledes fået guld på benene, men er i modsætning til de to andre betrukket med det slidstærke uldtekstil Sera, der har en fin struktur og taktilitet, som passer godt til stolens rene design.

Fritz Hansen meddeler, at Svanen, Ægget og Dråben bliver fremstillet i 1958 eksemplarer – en lille numerologisk leg med stolenes fødselsår i 1958.

ægget svanen dråben 60 års jubilæum arne jacobsen fritz hansen
© Fritz Hansen

Arne Jacobsens store opgave

Svanen, Dråben og Ægget blev alle tre designet af Arne Jacobsen i forbindelse med hans store total-projektering af SAS Royal Hotel i København. Her tegnede Arne Jacobsen alt lige fra selve bygningen over dørhåndtagene til bestikket, der skulle anvendes i restauranten. Og altså også Ægget, Svanen og Dråben, der, ligesom mange af de øvrige design fra hotellet, hurtigt blev klassikere og kendte over hele verden. De fleste design udførte Arne Jacobsen i 1958, mens hotellet stod klar til indvielse i 1960.

ægget svanen dråben 60 års jubilæum arne jacobsen fritz hansen cecilie manz
© Fritz Hansen

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter