Tivoli vinterferie aktiviteter med børn København
© Tivoli

7 børnevenlige vinterferieaktiviteter

Holder du vinterferie med børn? Vi har fundet syv spændende aktiviteter.

13. februar 2018 af Julie Mørkeberg

Planetariet


I uge 7 og 8 sætter Planetariet fokus på, hvor mennesker kommer fra. Gennem aktiviteter og besøg på den nye udstilling "Made In Space" kan I udforske universet og lære om, hvor grundstofferne i kroppen stammer fra. I vinterferien er der mulighed for at få en astrofysiker til at vise rundt i udstillingen og svare på spørgsmål om himmel og jord. Der vil desuden være foredrag og film om bl.a. solsystemet. 

Er børnene til kreative aktiviteter, så tag dem med til Planetariets værksted "Spacelab", hvor de kan lave deres egen stjernetåge.

Læs mere om Tycho Brahe Planetariums vinterferieaktiviteter her.

Tycho Brahe Planetarium vinterferie aktiviteter med børn udstilling Made in Space København
© Tycho Brahe Planetarium

Louisiana


Har I lyst til at holde vinterferie med Picasso? På Louisiana er der både aktiviteter for de små og for de lidt større. I kan bygge collager, male, tegne og arbejde med ler. 

Og så kan I selvfølgelig tage på opdagelse i Louisianas aktuelle Picasso-udstilling. Der er særlige familieomvisninger for 4-16-årige og deres voksne.

Læs mere om Louisianas vinterferieaktiviteter her.

Louisiana vinterferie aktiviteter med børn kreativt værksted kunst Humlebæk
© Louisiana

Tivoli


For første gang nogensinde har Tivoli fået en vintersæson, hvor dele af haven og udvalgte forlystelser er åben. I vinterferien kan I bl.a. prøve skøjtebanen, få en krammer af Rasmus Klump, lave fastelavnsmasker og slå katten af tønden.

Læs mere om Tivolis vinterferieaktiviteter her.

Tivoli vinter vinterferie aktiviteter med børn København skøjteløb
© Bax Lindhardt/Tivoli

Glyptoteket


På Glyptoteket findes Børneværkstedet, hvor I kan lave faraokroner, opleve lysinstallationer og tage på omvisning i Glyptotekets særudstilling "Farao. Magtens ansigt" om oldtidens Ægypten.

Læs mere om Glyptotekets vinterferieaktiviteter her.

Glyptoteket vinterferie København Farao Magtens ansigt
© Glyptoteket

Danmarks Tekniske Museum


Vil I lære at skrive jeres navne i koder og lave koderne som perleplader og halskæder? Så skal I besøge Danmarks Tekniske Museum. Her kan I også lære om basal kodning og sende hemmelige beskeder. 

Desuden er det muligt at opleve dele af Danmarks første computer, DASK, der fylder 60 år den 13. februar og vejer 3,5 tons.

Læs mere om Danmarks Tekniske Museums vinterferieaktiviteter her.

Danmarks Tekniske Museum
© Danmarks Tekniske Museum

Thorvaldsens Museum


Thorvaldsens Museum inviterer til tegning på museet. Gå rundt og tegn efter skulpturerne eller deltag i en tegneworkshop, hvor undervisere guider i at tegne øjne og skøre ansigter. I kan også tilmelde jer museets familietegneskole i små hold for børn og voksne.

Læs mere om Thorvaldsens Museums vinterferieaktiviteter her.

Thorvaldsens Museum Vinterferie København tegning
© Thorvaldsens Museum

Copenhagen Light Festival


Lysfestivalen har over 40 installationer og events placeret rundt i byen. Oplev blandt andet den interaktive lysinstallation "Ballonskoven" på Islands Brygge, hvor I kan gå rundt blandt store, hvide skinnende balloner, der lyser op, når man kommer tæt på dem.

Læs mere om Copenhagen Light Festival her.

Ballonskoven Copenhagen Light Festival Islands Brygge
© Copenhagen Light Festival

et billede

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter