© Space Copenhagen m.fl.

Natblå velour og selvforglemmelse: Nordisk glam i Lou Lou

Designfirmaet Space Copenhagen står for en ny nordisk stil, som er mere glamourøs og sofistiskeret. Se bl.a. fotos fra restauranten Lou Lou.

8. august 2016 af Mette Nexmand

Farvel til lyst træ og lammeskind

Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou er de to navne bag designfirmaet Space Copenhagen, som har specialiseret sig i indretning af restauranter og hoteller.

De har fået international succes med en nordisk stil, der er milevidt fra det, man normalt forbinder med Norden.
Væk er lyst træ og dyreskind – i stedet ser vi velourmøbler i dybe mineralfarver, spejle og lækre metaller.  

De indretter luksushuler

Space Copenhagen kan line en imponerende liste af samarbejdspartnere og kunder fra toppen af restaurantbranchen op, blandt andet de tre verdenskendte NOMA, Geranium og Geist i København. 
De seneste superlativer bliver foldet ud i forbindelse med indretningen af restauranten og cocktailbaren Lou Lou, som ledes af stjernekokken Bo Bech. 

Lou Lou er indrettet med det meste delikate, fløjlsbløde møblement, blandt andet introduceres stolen Swoon, som produceres af Fredericia Furniture.
Space Copenhagens signaturindretning er det huleprægede, tilbagelænede og luksuriøse. Mørke træsorter, voluminøse tekstiler og masser af glam-effekt skal sende gæsterne på rejse i en anden og mere tidløs verden. Man bliver næsten hensat til 1800-tallets boudoir-stil, her er en snert af dekadence og selvforglemmelse.


LouLou on Dezeen #restaurantloulou #loulou #spacecopenhagen #bobech

A photo posted by Peter Bundgaard Rützou (@peterbundgaardrutzou) on

108 ... Open ;)) #ruby #108 #restaurant108 #spacecopenhagen

A photo posted by Peter Bundgaard Rützou (@peterbundgaardrutzou) on

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter