© Mindcraft16

Møbelmessen i Milano 2016: Mindcraft imponerer igen

BO BEDREs redaktion traver i disse dage betongulvene tyndt på møbelmessen i den italienske designby Milano. Her er nyhedsredaktør første indtryk efter en dag, hvor hans skridttæller viste 15.475.

12. april 2016 af Jakob Falhof

GamFratesi og Mindcraft vandt i 2015 - nu kører samarbejdet igen

Mindcraft har siden 2008 været det udstillingssted, hvor Statens Kunstfond fremviser spændende, nyskabende og banebrydende værker af danske designere i forbindelse med den internationale Møbelmesse i Milano. 
Og i år er der meget at leve op til, både for konceptet Mindcraft og for årets kuratorer, den dansk italienske designduo GamFratesi, som også stod for udstillingen sidste år. I 2015 vandt Mindcraft nemlig en Milan Design Award, som er en af de mest prestigefyldte priser, der uddeles i forbindelsen med messen.
 
 

Besøgende går ind i designerens hjerne

I år har GamFratesi taget navnet helt bogstaveligt og har skabt et rum med titlen In My Mind, der fører den besøgende ind i den kreative arbejdende hjerne. Udstillingen foregår i Circolo Filologico Milanese, som er et smukt rum, der i anledningen af Mindcraft er klædt i et spættet tæppe i lyserøde farver, der skal lede tanken hen på en hjerne. Her finder man en række værker, der er udstillet på runde roterende plader, hvor den ene plade driver den anden frem - som de tankeprocesser, der får designeren fra ide til færdigt produkt.
 
Blandt årets udstillere finder man kendte navne som Cecilie Manz, der har lavet en enkel, men smuk stol i fyrretræ, Henrik Vibskov, der har lavet en fysisk fremstilling af de hjerneforbindelser, der leder til kreativitet og Øivind Alexander Slaatto, som med en række timeglas, vil have beskueren til at tænke over, at det både kræver hårdt arbejde, men bestemt også evnen til at slappe af, hvis man vil skabe noget ud over det sædvanlige.
 
Men her er også deltagere, som, for de fleste, vil være relativt ukendte. Fx AkikoKuwahata, der kobinerer skandinavisk og japansk design i et smukt møbel, der leget med lyset og benandsebastian, der har lavet The Office, som er en del deres fortløbende projekt Museum of Nothing. Yuki Ferdinandsen har lavet en serie af sølvfade, der illuderer det fyrværkeri, tankevirksomhed også er, og Christina Schou Christensen har lavet en serie af stentøj og glasur, The Tension, der undersøger, hvad der sker, når glasuren får lov til at arbejde frit under påvirkning af ekstrem varme og tungdekraft. Resultatet er overraskende, smukt og meget anderledes.
 
- Det var vigtigt for os, at lave noget, der var helt anderledes end sidste år, forklarer Stine Gam fra GamFratesi.
- hvis det i 2015 var selve installationen, der var i fokus, har vi i år tonet den ned, så det er værkerne, der spiller hovedrollen. Vi har givet kunstnerne og designerne frit spil til at lave det, de ville, og det har ført til nogle meget forskellige løsninger.
 
Mindcraft er i øvrigt ikke det eneste, GamFratesi præsenterer i forbindelse med møbelmessen. Udover en unika-vandhande i egetræ for Axor, har de også designet produkter for Wiener GTV og Porro, som I nok kommer til at læse mere om, når selve hovedmessen begynder tirsdag.
 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter