Mod og chancer

Mod og chancer

Kæhler: En skyline af lys. Lancerer 5 nye produkter i år samt udvidelse af to eksisterende linier Mano og Omaggio. De er et af de firmaer som har præsenteret flest nyheder de sidste par år, trods kriser og modgang på markedet. I år har bla. Barbara Bendix Becker og Mette Bache fra R7B designet disse hvide lyshuse til fyrfadslys. Se mere på www.kahlerdesign.com

Georg Jensen; Vinder af Formlandprisen. Alfredo Häberli løb med al opmærksomheden for sin Alfredo kollektion. Vi forelskede os imidlertid i den britiske designguru Ilse Crawfords ovale lysestager og lågskåle i messing og kobber. I øvrigt en meget lækker stand, moderne og luxus på den afslappede måde. Giganten er vågnet op. www.georgjensen.com. www.studioilse.com

Hay; Respekt. Hver gang de laver noget, rammer de plet ned i tidsånden. Stilsikker men ikke kedelig, og konstant under udvikling. www.hay.dk

Stjernedesignerne Front har lavet en ny stentøjsserie for Höganäs som nu endelig kan købes i Danmark. Det er vi nogen som har ventet længe på ! Front består af 3 lækre prisbelønnede damer som har designet for bla Mooi og Porro. Check deres site på www.designfront.org.

Mænd med skæg. Vi kan ikke helt stå for Luckyboysunday og deres underfundige univers af mærkelige figurer og grædende ansigter og mænd med skæg. Lidt for børn og alligevel ikke. Poetisk men aldrig sødt…nærmest lidt uhyggeligt. Tror klart på tendensen med en lille stolehynde at varme numsen på på kontoret. www.luckyboysunday.dk.

Design og integration. Dansk design møder etnisk univers i dette usædvanlige samarbejde. Patchwork puder, kniplerier og tasker er designet af Lena Børrer og håndlavet af indvandrekvinder fra Nørrebro. Hvert produkt er signeret af kvinden som har udført det. Godt initiativ og gode produkter som fortjener masser af succes. Se mere på www.placedebleu.dk.

Corny julepynt Bliver vores nye motto…..Her er to af slagsen fra Pi Bjørg og Finnsdottir. Se mere på www.pibjoerg.dk og www.finnsdottir.dk

Piet van Eik Bænke i gammelt træ som er malet og lakeret i mange lag. Dem har vi drømt om siden Milano messen. www.pietheineek.nl

Stilleben

Ditte Reckweg og Jelena Schou Nordentoft driver sammen design-virksomheden Stilleben. Ditte og Jelena har gennem 2011/2012 blogget som ambassadører her på bobedre.dk. Følg deres videre arbejde på www.stilleben.dk

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter