Jesper K. Thomsen portræt
Jesper K. Thomsen portræt Jesper K. Thomsen portræt © bobedre.dk

Jesper K. Thomsen

Jesper K. Thomsen skaber møbler det er svært ikke at holde af. Hans evne til at fortælle historier med sit design har gjort ham til en af de mest populære designere lige nu.

25. maj 2011 af Signe Brogaard

Fulde navn: Jesper K. Thomsen
Dato: 1971-
Uddannelse: Designer fra Danmarks Designskole, 2000

Jesper K. Thomsen tog ikke den lige vej til designbranchen, men selvom han først var en tur forbi studiet som bygningskonstruktør og siden tog arbejde på en tegnestue, lykkedes det ham at få dispensation til at tage afgang fra Danmarks Designskole på blot to år på grund af sin solide erfaring og store talent.

Jesper K. Thomsen har haft sin egen tegnestue siden 2001, hvor alverdens former for industrielt design fra ure til kaffekopper har set dagens lys, alle med et blik for hvordan design kan være med til at gøre hverdagen lettere og smukkere.

Stilen er enkel og funktionel, men aldrig sjælløs som det ses i den prisvindende møbelserie Camping fra Normann Copenhagen.

Camping vækker minder om lejrbål og barndommens teltture samtidig med at den inkorporer de klassiske danske møbeltraditioners minimalistiske formsprog og brug af materialer som træ og læder.

Nostalgien er også at finde i Play-serien, der er en serie møbler skabt til børn. Møblerne, der har skæve vinkler og klare farver, som var de lavet på en byggelegeplads, opfordrer til leg og fantasi og er skabt ud fra devisen om, at børnemøbler ikke er voksenmøbler i ministørrelse, men derimod møbler på børnenes præmisser.

I 2009 modtog han Good Design Award fra Museet for Arkitektur og Design i Massachusetts.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter