Terrazzo bænk med med glas fra Bottle-up på Zanzibar
Terrazzo bænk © bottle-up.

I flaskesorteringen på Zanzibar laver de designmøbler i terrazzo ud af flasker

På den afrikanske ø ud for Tanzania laver de mirakler med glasset, som turisterne efterlader, og sælger det igen til hotellerne som møbler.

6. februar 2017 af Mikkel Hede

Terrazzo-møbler på Zanzibar

Zanzibar er en ø med semi-autonomt styre ud for Tanzanias kyst ved Afrika. Turismen er en af de største indtægtskiler på øen. Den er med til at skabe problemer med de store mængder affaldsglas, som ender som skår eller bare går til grunde uden at blive genbrugt til nyttige formål. 

Det har en gruppe hollandske designere i samarbejde med lokale håndværkere sat sig for at ændre på.  

Terrazzo bord
Terrazzo bord © Bottle-up

Hvad er terrazzo?

Terrazzo er et komposit-materiale, som oprindeligt bestod af marmorskærver og cement, der enten kunne være indfarvet eller hvid. Indsatsmaterialet kan dog være alt muligt andet end marmor. 

På Zanzibar benytter de ituslåede stumper fra glas til design- og møbleprodukter i stedet for marmoret + enten hvid cement eller cement indfarvet i forskellige nuancer.  

Terrazzo wok
Terrazzo wok © Bottle-up

Byggemateriale af glas

Siden 2015 har 6 hollandske designere arbejdet tæt sammen med lokale håndværkere på at udvikle et nyt byggemateriale bestående af blandt andet glas. Denne del af projektet er stadig under udvikling. I mellemtiden har firmaet bag terrazzo-produkterne, Bottle-up, fået medvind med deres innovative designprodukter.

Den geometriske terrassofigur på billedet med det farverige spil i glasnuancerne er således støbt med de forhåndenværende søms princip, hvilket i dette tilfælde vil sige en wok. 

Terrazzobeholder fra Bottle-up
Terrazzo-beholder © Bottle-up

Bottle-up laver også alverdens forskellige designs, hvor de kombinerer hele og halve glasefterladenskaber med terrazzo eller tilslebet træ - som f.eks. i denne glas/terrazzo-beholder. 

Terrazzo bord fra Bottle-up - med doriske søjleben
Terrazzo bord med doriske søjleben © Bottle-up

Mange af møblerne, som Bottle-up har produceret, står nu rundt omkring på de hotellerne på Zanzibar. Folkene bag Bottle-up registrerede nemlig, at hotellerne på øen importerede alle deres møbler fra udlandet. Nu har disse hoteller fået et reelt alternativ med bottle-ups lokale terrazzo-møbler.

Læs mere på Bottle-up's hjemmeside.

Måske er du interesseret i...

Andre læser