Hvis hvid forsvandt

Hvis hvid forsvandt

Der er nok en klimatisk årsag til, at vi i Skandinavien er så glade for at indrette os lyst med hvide vægge og store glaspartier. I lande, hvor himlen ofte er grå og solen er fedtet med lyset, prøver vi med vores arkitektur og interiør at vride energien ud af hver en solstråle. Alligevel er der mange andre steder på kloden med dårligt vejr, som i overvejende grad forpupper sig i mørkt huleagtigt interiør, hvor træ og varme materialer er normen. De ser ofte på vores projekter med et uforstående blik og dømmer dem som nøgne, kolde eller tomme. Men som eskimoerne, der har udviklet en særlig sensibilitet for nuancer i sne og is, eller japanerne, som dyrker uendelige nuancer af brun og grå, har vi også udviklet en sans for hvordan dagslys og hvide flader skaber liv.

Her har jeg fotograferet et af vores egne projekter for Dwell Magazine, hvor hvide flader i mange lag, former og foldninger, binder et gammelt fiskerhus sammen med et nedlagt drivhus. Et fuldstændigt hvidt hus, hvor lyset, selv på gråvejrsdage, skaber masser af liv.

Foto af Jonas Bjerre-Poulsen

Se mere på http://www.dwell.com/articles/Hygge-House.html

NORM.ARCHITECTS

Gennem 2012/2013 har vi kunne følge arkitekterne og designerne Jonas Bjerre-Poulsen og Kasper Rønn fra Norm, som faste bloggere og ambassadører her på bobedre.dk. Vi er blevet underholdt med smukke smukke billeder fra ind -og udland samt fra deres seneste produktlanceringer. Følg deres videre arbejde på www.normcph.com

Måske er du interesseret i...

Andre læser