Gubi Bestlite lampe
© Gubi

Gubi-jubilæum fejres med ny lampe-kollektion

Danske Gubi er netop fyldt 50 år. Det markerer de med en jubilæumskollektion af Bestlite-lamper.

5. marts 2018 af Julie Mørkeberg

Designfirmaet Gubi har netop rundet et skarpt hjørne. I november 2017 kunne familievirksomheden nemlig fejre 50-års jubilæum.

Det var ægteparret Gubi (der egentlig hedder Bjarke) og Lisbeth Olsen, der stiftede virksomheden i 1967. Stafetten blev givet videre til parrets sønner Sebastian og Jacob Olsen, og i dag er det Jacob Olsen, der driver Gubi.

For at markere 50-års-jubilæet har Gubi lanceret en ny kollektion af den ikoniske lampe – Bestlite-lampen – som Gubi fik rettigheder til at reproducere i 2003.

Bestlite-lampen, der i dag er en klassiker, blev designet af engelske Robert Dudley Best i 1930'erne, mens han stadig var designstuderende.

Blandt andre Winston Churchill har haft en Bestlite-lampe på sit skrivebord.

Gubi Bestlite lampe
© Gubi

Gubis nye jubilæumskollektion

Gubis nye jubilæumskollektion af Bestlite-lamper består af bordlamper, gulvlamper, væglamper og pendler.

I kollektionen er alle lampernes baser og arme i sort messing. Lampeskærmene fås i hvidt aluminium, benporcelæn og messing.

Priser på Bestlite-lamperne fra jubilæumskollektionen: Fra 1695–9595 kr. Se mere her.

Gubi Bestlite lampe
© Gubi
Gubi Bestlite lampe

et billede

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter