Fascination af folderier

Fascination af folderier


Amanda Betz er et ubeskrevet blad i designverdenen. Hun har bestemt gjort sig bemærket på kunst og arkitektur scenen gennem udstillinger (er pt aktuel med udstillingen Crafting Space på Dansk Arkitekturcenter http://www.dac.dk/visArtikel.asp?artikelID=7338) og ansættelser. Hun har igennem modtagelse af legater indenfor kunst, møbel, arkitektur og produkt eksperimenteret med sin fascination eller måske nærmere besættelse af papirfoldekunsten og foldevideoer på you tube. Det har nu bragt hende ind på design himlen som en lysende stjerne.

Amanda Betz har debuteret som lampedesigner hos Le Klint under Copenhagen Design Week med 2 spændende pendler, som er foldet efter et anderledes foldeprincip. Gennem sin eksperimenterende proces har Amanda udviklet et unikt foldemønster med ottekanter i midterpartiet. Som den første lampe i Le Klints historie er der perforeringer i foldningernes flader. Perforeringerne skaber en graduering fra oplyst til gennemlyst, og et glimtende lysspil indtager rummet. Lampen hedder Casiopeia.

Amanda Betz har siden sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2005, arbejdet i spændingsfeltet mellem arkitektur, design og kunst. Hendes værker og arbejde er blevet udstillet på gallerier og museer. Det var til udstillingen FOLD, at Amanda udviklede en række foldede strukturer, hvoraf en blev til en tidlig version af lampen ‘Cassiopeia’.

“I udviklingen af Cassiopeia er der gennem processen lagt en fordybelse og meditativ tilgang i produktet, da jeg i en lang periode har siddet med syl og præget, for derefter at folde – som foldepigerne har gjort det i Le Klints begyndelse. Jeg har forsøgt at presse foldningen til det yderste. Denne bearbejdning og virkelige forståelse og fascination af foldningen, håber jeg beskueren kan fornemme i produktet”, siger Amanda Betz.

Jeg er helt sikker på vi kommer til at høre og se meget mere til Amanda og hendes folderier. Hun tager snart af sted med et Statens Kunstfond rejselegat til Japan hvor jeg er sikker på hun kommer hjem med masser af inspiration, nye teknikker inden for plisse og foldeverdenen og hvem ved måske har hun en ny lampe med i bagagen eller … en ny foldet stol :-)

Fra udstilling FOLD


Fra Udstillingen Collage


Se flere af Amandas spændende projekter på http://www.amandabetz.com

Tine Mouritsen

Tine Mouritsen har altid haft en forkærlighed for design. Hun er optaget af nuet og inspireret af det der mangler. Tine Mouritsen har gennem 2011/2012 blogget som ambassadører her på bobedre.dk. Følg hendes videre arbejde på www.tinemouritsen.dk

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter