En designer fortæller: PATERA lampen

Øivind Slaatto havde en vision - at skabe moderne lysekrone. Resultatet blev PATERA. Få de første eksklusive billeder af lampen her.

Bliv tryllebundet af manden bag Louis Poulsens lampe Patera

Lørdag den 28. maj kl. 12 hos Louis Poulsen, Gammel Strand 28, mød manden bag lampen Patera - den talentfulde designer Øivind Slaatto. 

Patera er på kort tid blevet en nyklassiker, og Slaatto kan noget med ord, og vi tør godt love dig, at du bliver tryllebundet, når han fortæller om sin tilgang til design.

20 læsere har mulighed for at deltage. Først til mølle på [email protected]


HVOR HAR DU FUNDET INSPIRATIONEN TIL PATERA?

PATERA bygger på min fascination af Fibonacci sekvensen, der kan findes over alt i naturen - i særdeleshed i  frøformationer som f.eks. solsikken, grankoglen og mælkebøtten. Sekvensen og de mønstre som kan føres tilbage til denne har dannet grundlaget for det gyldne snit, som går igen i alt fra græske templer, malerier af Leonardo da Vinci og kompositioner af Johan Sebastian Bach - kort sagt i de mest betydningsfulde værker som vores kultur bygger på. Grunden til dette er formentlig at den virker: i naturen har den overlevet milliarder af års selektion og i kunsten har arkitekter, kunstnere, opfindere, ingeniører, designere og komponister taget den til sig som et værktøj og en guide, der hjælper med at opnå harmoni, struktur og naturlig skønhed. Personligt har jeg naturligvis trukket på erfaringer fra tidligere designs, hvor jeg har benyttet sekvensen; A9 højtaleren (tegnet for B&O) og SWIRL serien (tegnet for Le Klint). Nej, sekvensen har ikke sluppet mig endnu og mon ikke, at andre end mig fortsætter med at udforske den længe efter min tid - ligesom andre har undersøgt den, før jeg var født. 

Rent lysmæssig har den store lampemester Poul Henningsen været min "mentor in absentia"  - hvorfor det naturligvis har været en fornøjelse at samarbejde med Louis Poulsen som har produceret og stadig producerer hans ikoniske lamper. Jeg har arbejdet med at få størstedelen af lyset til at reflektere nedefter. hvor der er mest brug for det. Samtidig skal lampen oplyse hver enkelt celle, således at hele lampen gløder uanset, hvor man ser lampen fra. Lyset skal være blødt og levende.

HVAD VAR VISIONEN BAG PATERA?

Med PATERA ville jeg lave en moderne lysekrone: en lampe som samler rummet og gør det mere trygt og menneskeligt. Grundformen er vel nok den mest klassiske form overhovedet; en sphere, rund som vores jord eller rund som solen, der er forudsætningen for og motoren bag alt lys og liv i vores galakse. Altså en klassisk grundform som gøres levende og dragende ved hjælp af Fibonacci-strukturen. Strukturen forskyder lampens visuelle center i forhold til lampens tyngdepunkt, hvilket er med til at give beskueren en ny oplevelse af lampen, uanset hvilken vinkel den betragtes fra. Jeg synes, at lampen er blevet stram og poetisk på en og samme tid - og lyset levende og smukt. Jeg har svært ved at ønske mig mere.

HVORDAN HAR ARBEJDSPROCESSEN VÆRET?

PATERA er skabt udelukkende med hjælp af computeren og utallige fysiske modeller - jeg har stort set ikke tegnet en eneste streg med blyanten på dette projekt. Geometrien er så ubønhørligt stram og kompleks, at blyanten ganske enkelt ville komme til kort. Når man arbejder med så stram en geometri, gælder det om at lære geometriens regelsæt helt til bunds for herefter at finde ud af, hvor man kan frigøre sig herfra. Afvigelsen er med til at gøre et design menneskeligt og indbydende.

Mange timer er forsvundet ved at løse de  - for brugeren - usynlige detaljer især udfordringen med at samle lampen, hvor Louis Poulsen ydede en kæmpe indsats. Hvis en lampe tager for lang tid at samle kan den ikke produceres i Danmark. Derfor er montagetid en vigtig post, som man designer skal forholde sig til. Alle disse aspekter må aldrig gå ud over æstetikken men tværtimod anspore til at finde løsninger som er endnu smukkere og bedre, hver gang et problem dukker op. Jeg begyndte med at tegne på computeren, herefter byggede jeg selv de første 6 prototyper, hvor efter Louis Poulsen kom ind over og overtog arbejdet med at finde materialer samt løse de "usynlige", men helt afgørende detaljer, der sikrer at projektet nu kan komme ind i folks hjem samt i fine bygninger, frem for kun at kunne hænge i et enkelt galleri. Jeg tror, at de fleste timer er brugt til noget som ingen nogensinde ser - og det er netop meningen - i sidste ende skal det hele se så legende let ud, at man gerne skulle tænke: hvorfor fik jeg ikke den idé noget før. Der har været nogle ihærdige ingeniører som burde få en medalje eller to...

HVORDAN VAR SAMARBEJDET MED LOUIS POULSEN?

Louis Poulsen har en stærk lyskultur og passionerede medarbejdere som brænder for lys og kvalitiet, hvorfor det er et privilegium at kunne arbejde med disse mennesker. Stemningen er god, hvilket er afgørende for, at man vil investere sin tid og kan lave noget godt. Med især Poul Henningsen (samt andre store designeres) lamper bærer firmaet på en kulturarv som de færreste kan prale af, hvilket på en og samme tid er en gave og byrde. En gave i kraft af, at det skaber en bevidsthed om, at kun det bedste er acceptabelt. En byrde, da ingen vil acceptere at udgive noget som ikke er lige så godt som det bedste. Dette kan gøre folk bange for at træde ved siden af, så legen får trange kår - hvilket ses i mange store klassiske firmaer. Her har jeg som "ung" designer privilegiet at kunne være narren som tør stille de dumme spørgsmål, kaste mig ud på det dybeste vand og ikke er bange for blive til grin. Jeg har ikke meget at miste, men uendeligt meget at vinde. Narren er jeg rigtig glad for og vil forsøge at holde fast i, så længe jeg kan få lov. Når han dør er jeg bange for, at jeg er færdig. Det har jeg ingen planer om lige foreløbigt.

HVORDAN ADSKILLER SLUTPRODUKTET SIG FRA DINE FØRSTE IDEER?

Hvad geometrien angår vil de fleste ikke kunne se forskel på de første prototyper, som jeg viste til Louis Poulsen og den lampe som nu kommer i produktion. Den største forskel er nok, at lampen er lampens samletid er blevet reduceret med 80 % siden første prototype og så er der blevet testet rigtig mange materialer. Louis Poulsens lange erfaring med lys var den direkte årsag til, at vi raffinerede geometrien således, at lyset nu er en kombination af direkte og indirekte lys - de første prototyper havde kun indirekte lys, da jeg ville undgå blænding ved at lade lyskilden være usynlig fra alle vinkler. Under processen valgte vi imidlertid at åbne op til pæren for at udnytte lyset bedre, når man står direkte under lampen. Udtrykket og poesien er den samme  - eller ligefrem bedre - end den var da projektet begyndte.

HVAD HÅBER DU ER FREMTIDEN FOR PATERA?

Jeg håber at PATERA får et langt liv - i mange størrelser og materialer - og at den kan glæde flere generationer i mange lande.

Måske er du interesseret i...

Andre læser