© Normann Copenhagen

Designduoen Kaschkasch har designet forførende spejle for Normann Copenhagen

Med horisontlinjen som inspiration, har to tyske designere skabt nyt flot design for Normann Copenhagen. Kollektionen er fantastisk og ethvert hjem vil elske at være i besiddelse af Horizon Mirror.

10. februar 2017 af Mette Gottlieb Pedersen

Kaschkasch

Designduoen, Florian Kallus og Sebastian Schneider, står bag design-studiet Kaschkasch.

Siden deres lancering af studiet i 2011, har de to designere haft idéen om, at de skal få det maksimale ud af det mindste, og alle detaljer skal gennemgås. Helt basalt er deres vision at skabe en balance mellem det funktionelle og det elegante.

Nu har Kaschkasch designet deres andet produkt for Normann Copenhagen kaldet Horizon Mirror, hvor funktionalitet og æstetik er i højsædet.

© Normann Copenhagen

Horizon Mirror for Normann Copenhagen

Horizon Mirror er en forførende kollektion af spejle, hvor en indbygget stål-hylde gør dem praktiske og funktionelle. Men hylden er ikke blot et praktisk element. Hylden skaber nemlig en fantastisk visuel effekt, da den afgiver refleksioner i spejlet. Dermed bliver der skabt en fordobling i spejlet, af de produkter, der stilles på hylden.

På denne måde har designduoen fået skabt et dragende element, der skaber rummelighed og dybde.

Inspirationen og ideen til Horizon Mirror kom af horisonlinjen ved havet.

”Ideen opstod, da vi lavede modeller af papirark med tanke på den horisontlinje, du ser, når du er ved havet. Det er en legende og på en måde poetisk oplevelse at se fordoblingen i spejlet.” – Siger Kaschkasch om deres design.

© Normann Copenhagen
© Normann Copenhagen
© Normann Copenhagen
© Normann Copenhagen

Priser

Spejlende kommer i tre størrelser og priserne ligger fra 599,- til 999,-.

Måske er du interesseret i...

Andre læser