Design i børnehøjde

Der findes en barnlig sjæl i os alle, og i dette efterår lanceres en lærerig nyhed til alle designelskere og legebørn; store som små.

22. oktober 2014 af Line Dyrvig

Designvirksomheden Kay Bojesen Danmark lancerer nu Alfabetklodserne. Klodserne så første gang dagens lys i slutningen af 1950'erne. Dengang blev klodserne anvendt i undervisningsøjemed, og har derfor aldrig været sat i produktion udenfor klasseværelset. Alfabetklodserne er nemme og intuitive at lege med, og de kan anvendes af alle. Klodssættet består af 33 lige og 33 kurvede træklodser, der sættes sammen og danner et naivistisk bogstavsystem.

Kay Bojesen var en af Skandinaviens førende funktionalister, og hans formgivning er kendetegnet af det enkle, arkitektoniske og humoristiske udtryk. Kay Bojesen har desuden altid været kendt og elsket for sin legende tilgang til design, og hans berømte træfigurer omtales ofte som legetøj, men for Kay Bojesen var der også alvor i legen. Aben, garderen, elefanten og de andre trædyr, er først og fremmest designobjekter med appel til den barnlige sjæl i os alle. Men de er også æstetiske pyntegenstande, der i dag står som danske designikoner.

Gennem årene skabte Kay Bojesen en række designs, som forener leg og læring, og der hersker ingen tvivl om, at Alfabetklodserne er design i børnehøjde. Alfabetklodserne inviterer til staveleg og hygge. De smukke og geometriske træklodser er fremstillet i solidt bøgetræ, og sælges i en unik trækasse, der både er praktisk og æstetisk.

Kay Bojesen klodser og opbevaringskasse koster 599,95 kr. 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter