Design Awards 2015: Årets smarthjem-pris

Årets smarthjem-prisen gived ved design Awards 2015 til en ting eller gadget, der er med til at gøre hverdagen i det moderne hjem lidt nemmere og smartere. Se de fem nominerede her.

14. august 2015 af Redaktionen

1. PARROT FLOWER POWER

Design: Parrot
Producent: Parrot

En lille højteknologisk enhed, man placerer i sin potteplante, hvor den ved hjælp af en række sensorer måler, om planten får nok sol, mangler vand, har brug for gødning eller står i den rette temperatur. Målingerne sendes til en app på telefonen.

2. HUE GO

Design: Philips Lighting
Producent: Philips

Sidste skud på stammen i Hue-serien, som er LED-pærer, man kan styre via sin telefon eller tablet. Hue Go har et genopladeligt batteri, så man kan tage den med. Giver mulighed for uendeligt mange farvemuligheder – og den kan kombineres med et Philips-TV, så den ændrer farve i forhold til det, der er på skærmen.

3. MOTHER & THE MOTION COOKIES

Design: Sen.se
Producent: Sen.se

Et produkt, der peger mod en fremtid, hvor vi og vores hjem bliver en integreret helhed. Sæt den på et pilleglas, og se, om oldemor har husket at tage sine piller, eller læg den i sengen, og monitorer din søvn.

4. BEOSOUND MOMENT

Design: Frackenpohl
Producent: B&O

Designet er i en klasse for sig, og brugen af træ på et moderne hi tech-produkt er på en gang i tråd med B&O’s tradition og nyskabende. Beosound Moment kombinerer høj kvalitet med innovative løsninger – fx et Moodwheel, der finder musik, der passer til præcis den stemning, du er i.

5. MYLOCK

Design: Jacob Jensen
Producent: Jacob Jensen Design

Fremtidens hjem bliver nøgleløst – hvis man spørger Jacob Jensen Design. Man parrer sin smartphone med låsen, som registrerer, når man ankommer eller forlader huset, og henholdsvis låser op eller i. Man kan give andre adgang – fx hvis en håndværker skal på besøg, og annullere adgangen igen.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter