Design Awards 2015: Årets kunsthåndværker

Prisen for Årets kunsthåndværker uddeles ved Design Awards 2015 til en designer, der mestrer sit håndværk og med kreativ tæft formår at overraske og nytænke sit felt. Se de fem nominerede her.

14. august 2015 af Redaktionen

1. HEIDI ZILMER

Allerede under
sin uddannelse som bygningsmaler begyndte hun at specialisere sig i gamle male- og dekorationsteknikker. I dag mestrer hun håndværket til fulde og skaber de smukkeste tapeter i hånden. Hun har en dyb passion og vision om ikke blot at bevare et respekteret håndværk, men også at udvikle det i en ny moderne kontekst.

2. IBEN HØJ

Med sine unikke strikkreationer har Iben Høj længe begejstret modeverdenen. Hun formår konstant at gå nye veje med sit unikke formsprog, og nu er hun heldigvis også rykket ind i boligen. I sine nærmest svævende og levende vægophæng eksperimenterer hun med farver og lag af tråde og udfordrer beskueren med konstant skiftende udtryk.

3. ANNE NOWAK

Man fornemmer en nærmest barnlig begejstring og charmerende nysgerrighed over tekstildesigner og kunstner Anne Nowak og den måde, hun bruger sit håndværk til at udforske verden på. De enkle motiver i hendes grafiske værker har en imponerende dybde, fordi hun virkelig mestrer sine materialer og sit håndværk.

4. TORTUS

Hans keramik er poetisk, rig og varieret i både farver og former. De smukke strukturer i glaseringen gør næsten vaserne levende, og man fornemmer den kærlighed, de er lavet med – det er svært at give slip igen.

5. MARGRETHE ODGAARD

er optaget af, hvilken følelse hendes produkter kommunikerer, og om de beriger verden med deres funktion eller æstetik. Med vidt forskellige projekter rykker hun konstant grænserne og udvider det rum, hun arbejder i.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter