Dansk bord slår rekorden som verdens dyreste

6,1 millioner kroner. Så meget gik dette smukke unika-spisebord fra Peder Moos for, da det tidligere på ugen var på auktion i London, og det er ny rekord for skandinavisk design

9. oktober 2015 af Lasse Schelbeck

Da hammeren faldt ved Phillips’ October And Nordic Design-auktion, var en verdensrekord blevet slået. For dette smukke unika-spisebord designet af Peder Moos, som det dyreste stykke skandinaviske design nogensinde. 6,1 milllioner kroner lød det endelige bud på.

Peder Moos, der er var uddannet møbelsnedker og senere studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi har skabt en lang række smukke design i træ, hvoraf han faktisk lavede broderparten selv med sine egne hænder.

Dette bord blev fremstillet til Villa Aubertin i Nakskov, hvor købmanden M. Aubertin boede med sin hustru, og selvom prisen må siges at være astronomisk, så lyder målene på bordet på mere beskedne 99 cm i højden, 3,8 meter langt og 73 cm bredt.

Rekorden for det dyreste stykke skandinaviske design tilhørte tidligere Finn Juhls Bamsestol der tilbage i 2013 blev solgt for 4,1 millioner kroner.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter