Antonio Citterio

Antonio Citterio viderefører traditionen for enkelt og elegant italiensk design med sit moderne, tidløse design, der spænder fra vandhaner til lænestole.

29. april 2011 af Signe Brogaard

Fulde navn: Antonio Citterio
Dato: 1950
Uddannelse: arkitekt fra Politecnico di Milano, 1972

Antonio Citterio åbnede allerede sit eget designstudie i 1972 men det var først i 1990’erne, at den italienske arkitekt for alvor slog igennem som møbeldesigner. Han har siden etableret sig som en mester i sofistikeret minimalisme for firmaer som B&B Italia, Kartell og Vitra.

Stilen er enkelt og elegant med rene linjer, men fornyelsen gemmer sig subtilt i detaljen, formen eller konstruktionen, som hans opdaterede salonmøbler Febo eller sofaen Cestone Divano med sine flettede læderarmlæn.

Antonio Citterios kompromisløshed, når det kommer til kvalitet og håndværk forlener hans enkle design med en eksklusivitet, som den luksuriøse lædersofa Lifesteel, der kombinerer læderets sanselighed med de stramme linjer fra metalrammen, så sofaen næsten svæver.

Antonio Citterio har vundet flere priser for sit arbejde heriblandt Compasso d’Oro i 1987 og 1995 og Red Dot Design Award.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter