Alternativ julepynt

Alternativ julepynt

Det er snart jul! Der skal pyntes og købes gaver. Men hvilken pynt skal vi have på træet i år? Hvilken adventskrans og kalenderlys? Hvilke farver, materialer og udtryk? Hvad er “moderne” i år? Og vil vi bruge masser af penge på julepynt som vi så ikke kan holde ud at se på næste år? Jeg bliver stort set altid hylet ud af det … når det drejer sig om jul. Både på traditionerne omkring maden - vi diskuterer altid om det er and, kalkun eller gås alt efter hvilken familiedel vi nu holder jul med. Hvem er vi sammen med, hvornår og hvor? + savnet af de velkendte traditioner fra ens barndomsjuler og de mennesker som ikke er her mere. Det er det der præstations noget, når man ved at alles øjne hviler på en og alle har store forventninger til julen. Det er den årstid hvor vi forventer vi skal hygge os og spise - og man bliver stort set altid en anelse skuffet.

Derfor er jeg begyndt de sidste par år at gøre mere ud af selve december og den hygge der automatisk kommer på grund af mørket, kulden og de hyggelige arrangementer og nye traditioner vi deltager i. Inspireret af min datters julekalender fra Shane Brox og et par af årets julearrangementer har jeg derfor fundet alternative julepyntnings forslag som man også kan bruge tiden på selv at lave de mørke aftener - de er nemme, billige og festlige.

Find gamle stofrester, klip og hæng på træet med snor eller som her med træ klemmer. Klemmerne kan jo og så males.

Set hos Kvadrat. Jeg er selv en af dem der har masser af stofrester, ‘gamle’ eller aflagte bluser, kjoler og sengetøj med fine farver og mønstrer.
Jeg er selv til rød og grøn jul … har dyrket røde kugler i mange år efter hånden og brugt hvide keramik stjerner i vinduerne …jeg har mit blå blomst arveporcelæn og der går nok lidt retro mormor i det. Den store trend indenfor julepynt er træ, brugt som nyt og papir universet … Der er rigtig meget fint papir pynt i år.


Her ser vi julekugler i makuleret papir, så tøm makulaturen eller se mere på www.tatol.dk

Gummi ringe på træet - set i Pakhus48 hos Montana.

Gammel elektronik, printplader etc til kontor juletræet eller hjem til.

Se evt mere på www.coolstuff.dk

Tine Mouritsen

Tine Mouritsen har altid haft en forkærlighed for design. Hun er optaget af nuet og inspireret af det der mangler. Tine Mouritsen har gennem 2011/2012 blogget som ambassadører her på bobedre.dk. Følg hendes videre arbejde på www.tinemouritsen.dk

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter