Tobias Jacobsen

Tobias Jacobsen er 42 år. Han er uddannet guldsmed og industriel designer fra Danmarks Designskole. Han designer fx ure, møbler og køkkenredskaber.

29. april 2008 af Stine F. Mathiasen

Du kender ham for lidt af hvert. Designs som Ikeas garderobeskab Rakke og Raadvads bestik Silke kommer fra Tobias Jacobsens blokke. Det samme gør en del grydeserier, dørhåndtag o.l.

Tobias Jacobsen inspireres af …
- Jeg tror, at jeg fungerer lidt som en magnet, der suger former til mig. Jeg er desværre ikke så arkivagtig, så jeg tager ikke billeder eller noget, men jeg lagrer det alligevel et sted og kan hive det frem, når jeg får brug for det.
- Jeg er helt vild med gamle cykler, som jeg samler på. Det er selve håndværket, der tænder mig, og den enkle konstruktion.
- Arkitektur inspirerer mig også meget. For eksempel var jeg for ca. 20 år siden i Hong Kong, og der så jeg et tårn, som jeg tog udgangspunkt i, da jeg skabte min radio for
The Design House.

Hvad er godt design?
- Thomas Blachmann sagde det meget godt i en artikel, som jeg læste for nyligt. Han talte om god musik og sagde noget i retning af, at hvis musikken skuer tilbage i tiden, så er den dårlig, men hvis den skuer frem, så er den god. Det, synes jeg, godt at man kan overføre til design. Det må dog godt lige have lidt historie i sig, men et godt designet møbel skal helt klart skue frem i tiden. Eller som en lærer engang sagde til mig; det skal kunne pisses i sneen, og med det mente han, at det skal være så enkelt som muligt. Det skal ikke fylde for meget på et for lille område.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter