Læs også

Finn Juhl portræt

Finn Juhl

Finn Juhl Portræt
Finn Juhl Portræt Finn Juhl Portræt © bobedre.dk

Hyldest til Finn Juhl

En af dansk designs største helte hedder Finn Juhl. Han ville være fyldt 100 år, januar 2012.

17. januar 2012 af Charlotte Ravnholt

Midt i en tid, hvor hele verden taler om den amerikanske kult-tv-serie Mad Men, har danske designikoner fra 1950’erne i den grad fået en renæssance, både herhjemme og i udlandet.

1950’erne var dansk design-histories lykkeligste tid, og møbelarkitekterne var feterede og privilegerede. En af dem, der fik allermest opmærksomhed, var Finn Juhl. Måske ikke i lige så høj grad herhjemme som uden for landets grænser.

Født i 1912, uddannet bygningsarkitekt, og efter studietiden på Kunstakademiets Arkitektskole på Charlottenborg blev han ansat hos sin lærer, Vilhelm Lauritzen. Senere blev han én af de arkitekter, der arbejdede tæt sammen med snedkermestre, i hans tilfælde Niels Vodder.

Selv om han ikke var uddannet møbeldesigner og -formgiver, så blev det alligevel hans primære arbejde. Sammen med Hans J. Wegner blev han omtalt som ”en af den danske skoles største kunstnere”.

Han blev sammenlignet med Eames, og han var den af samtidens store navne, der fik allerstørst opmærksomhed i USA. Næsten som en designambassadør og diplomat var det ham, der satte gang i moderne danske møblers erobring af udlandet. Hans design blev vist i amerikanske Playboy. Og i 1950 bragte bladet en 9-sider lang reportage fra hans hjem på i Ordrup.

Og hans status blev for alvor slået fast, da den amerikanske virksomhed Baker Furniture begyndte at producere hans møbler. Det resulterede i endnu 9 sider i magasinet Interiors kun med hans møbler.

I 1955 blev Finn Juhl bedt om at indrette Savoy Hotel i Beirut sammen med fire andre internationale designere, og man karakteriserede dem som ”fem af verdens mest kendte designere”. Jo, han var både berømt og den mest internationale af de danske møbelkunstnere.

Og han var på mange måder kollegernes modpol, han var en lidt ekstravagant verdensmand, tog amerikanernes livsstil til sig med selskabelighed og cocktails, gik i smart tøj, kørte i stor amerikansk bil - og hans møbler gjorde oprør mod funktionalismen, som ellers var et mantra på den tid.

Men Finn Juhl var tro mod sin lidt elitære stil. Hans helt usædvanlige og futuristiske, organiske og skulpturelle formsprog talte for sig selv i en tid, hvor møblerne var meget mere konservative, retlinjede og superfunktionelle. Hans skeptikere i branchen, Kaare Klint- og Børge Mogensen-tilhængerne, angreb bl.a. Juhl med ordene om, at møbeltegning var ved at udvikle sig til ”en dekadent kunstart”.

Mike Rømer, arkitekt og journalist, var i 1980’erne redaktør på tidsskriftet Rum og Form. Han mødte ved flere lejligheder Finn Juhl i hjemmet på Kratvænget.

- Han var en meget kultiveret mand. Berejst og vidende, men samtidig en ydmyg mand. Og finurlig. Jeg var en ægte 68’er, men jeg sagde for første og eneste gang i mit liv ”De” til Finn Juhl, og det var endda helt naturligt for mig, husker Mike Rømer grinende.

Finn Juhl er nok bredest kendt for ikonerne Poeten, Pelikanen og Høvdingestolen. Revolutionerende, helt sine egne og provokerende. Og med til at forny formsproget radikalt.

Han tegnede mange møbler, men ikke alle kom i produktion. Firmaet Onecollection har i dag de fulde rettigheder til hans møbler. De to ejere, Henrik Sørensen og Ivan Hansen, blev 10 år efter hans død i 1989 kontaktet af hans enke, Hanne Wilhelm Hansen, der spurgte, om de ville producere en sofa til en Finn Juhl-udstilling. Det ville de.

Udstillingen blev dog aldrig til noget, men resultatet af sofaen var så overbevisende, at Hanne overdrog dem rettighederne til alt i arkiverne. Det var tilbage i 2001. I dag producerer firmaet i Ringkøbing omkring 20 møbler, og flere er på vej. Man doserer lidt, så møblerne fortsat opfattes eksklusive og lidt svære at få fat i.

Møblerne bliver fremstillet i Japan, hvor man kender og forguder Finn Juhl. Man har bl.a. opført en tro kopi af hans hjem på Kratvænget.

Men Finn Juhl var ikke kun kendt for sine møbler. Han var om nogen en mester som indretningsarkitekt. I sine 10 år hos Vilhelm Lauritzen var han bl.a. med til at tegne og indrette Radiohuset på Rosenørns Allé, som blev indviet i 1945 – og som i dag huser Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Straks herefter fortsatte han for sig selv, og Vilhelm Lauritzen skulle efter sigende have sagt ”Jeg vil ikke stå i vejen for et geni”. Siden arbejdede han med både private hjem og større indretnings- og udstillingsprojekter. Og så skabte han også en række mindre objekter som skåle og bakker, som i dag produceres af Architectmade.

I en årrække, fra 1945-1955, var han lærer på Skolen for boligindretning på Frederiksberg. Senere, i 1956, fik han til opgave at designe SAS’ airterminaler i Europa og Asien. Samt at stå for interiøret i syv nye jetfly for selskabet. Han fik i 1960 også ansvaret for den danske ambassade i Washington. Talentet havde ingen grænser.

På hans fødselsdag den 28. januar uddeles Finn Juhl-prisen i Tokyo i Japan, hvor der er åbning af en stor særudstilling. 100-årsdagen fejres også med lancering af en ny skænk.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter