Bodil Kjær

Det kan være svært at få øje på de kvindelige arkitekter i dansk designs storhedstid i 1950’erne og 1960’erne, men Bodil Kjær hører til undtagelserne.

29. juni 2010 af Signe Brogaard

Til trods for at Bodil Kjær betegner sig selv som arkitekt og ikke møbeldesigner, har hun skabt en af de store danske møbelklassikere, BK skrivebordet. Bordet er designet, så det passer til de moderne og fleksible kontormiljøer, som dukkede op i 1950’ernes USA og den originale og funktionalistiske stil gjorde omgående bordet til en succes.

Skrivebordets popularitet blev for alvor cementeret, da bordet optrådte i James Bond-filmene ”From Russia With Love” (1963) og ”You Only Live Twice” (1967), hvorefter bordet fik tilhængere fra såvel pressen som det engelske kongehus, og det sofistikerede skrivebord med de rene linjer vækker stadig interesse den dag i dag.

50 år efter skrivebordet så dagens lys, satte producenten Roxy Klassik møblerne i produktion igen, denne produktion er dog stoppet igen.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter