Autoban

Tyrkiet er ikke et land, der ofte nævnes, når talen falder på moderne design, men det er den dynamiske duo Autoban fra Istanbul godt på vej til at få lavet om på.

20. maj 2011 af Signe Brogaard

Fulde navn: Seyhan Özdemir
Dato:1975-
Uddannelse: Arkitekt fra Mimar Sinan Fine Arts University, 1998

Fulde navn: Sefer ça?lar
Dato: 1974-
Uddannelse: Designer fra Mimar Sinan University, 1998

Autoban blev etableret i 2003, indtil da havde Seyhan Özdemir og Sefer Caglar arbejdet sammen på flere indretningsopgaver, hvor særligt Spider-lampen tiltræk sig meget opmærksomhed og det satte skub i fællesprojektet Autoban.

Autoban henter inspiration i modernismen, men deres design har en egen ekspressive, eklektiske stil, hvor man både finder referencer til Eames, skandinavisk design og Istanbuls rige kulturhistorie.

Eksempelvis reducerer Autoban trækkene fra den klassiske højryggede lænestol til den minimalistiske sofa Bergere ved at fjerne stolens ydre skal af polster og lade træet udgøre rammen for et renere udtryk.

Parrets legende tilgang til moderne design fik i 2004 det anerkendte magasin Wallpaper til at kåre dem til at være blandt verdens fem bedste designere, og deres samarbejde med De La Espada har også kastet mange roser af sig.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter