© Vo Trong Nghia Architects

Vil du flytte sammen med et træ?

Træer er mere end bare naboer i fremtidens arkitektur - de vokser op INDENDØRS. Se de smukke træhuse fra Ho Chi Minh City.

19. oktober 2014 af Mette Nexmand

Ho Chi Minh City ligger midt i en regnskov, og det er samtidig en af de hurtigt voksende metropoler i verden. Derfor er det livsnødvendigt at finde løsninger, som ikke går ud over vegetationen i den vietnamesiske hovedstad, fortæller magasinet Wired. Skovene er som bekendt ”verdens lunger”, og det er katastrofalt for os alle, hvis der ikke værnes om dem og den naturlige fotosyntese.

Arkitektfirmat Vo Terong Nghia Architects står bag projektet Houses for Trees, som ganske enkelt er små etageejendomme bygget omkring træer. Samtidig er der etableret haver på tagene, og det er en win win situation, for dels bevares regnskoven og miljøet, og dels forhindrer man oversvømmelser ved voldsom regn. Betonkonstruktionen opfanger regnvandet og fordeler det til træet og menneskene.

25 procent af Ho Chi Minh City er stadig dækket af skov, og visionære arkitekter kæmper for, at dette tal ikke kommer for langt ned. I dette tilfælde har fem træer fået hver deres hus, fem store træpotter kan man kalde det, og det er rigtig flot log hyggeligt løst.

Med andre ord: Hvis menneskeheden skal fortsætte med at eksistere, bør de fleste af os lære at bo sammen med træer i fremtiden.

© Vo Trong Nghia Architects

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter