Lego house billund åbning arkitekt
© BIG

Se det nye spektakulære LEGO House

... og LEGO skulpturen bygget af 6.316.611 klodser!

31. oktober 2017 af Helle Helle Kjems

Everything is awesome

Det imponerende arkitekttegnede LEGO House er bygget af 21 kæmpestore LEGO klodser. Stedets ialt 12.000 m2 huser en masse muligheder for gode oplevelser – du finder en gennemgang af LEGOs historie gennem tiden, tre restauranter, konferencerum, en butik hvor alt det bedste LEGO tilbehør kan købes, og sidst men ikke mindst fire spændende oplevelseszoner. 

Lego house billund åbning arkitekt
© BIG

Fri leg på tagets top 

På de 21 kæmpeklodser er der 9 terrasser indrettet til interaktiv leg på toppen. Dermed kan der både leges og udforskes inde i huset og oppe på taget. De 9 forskellige legepladser er for alle – og dermed også gæster uden billet til LEGO House. 

Lego house billund åbning arkitekt tag
© BIG

Udstilling af LEGO skulpturer

Bag det store LEGO hus står arkitekten Bjarke Ingels fra BIG. Huset med sin imponerende højde på 23 meter blev åbnet med en fest tilbage i slutningen af september. Selvom den store åbningsfest er forbi, så står det ikke stille i LEGO House. Lige nu udstiller de to finalisthold fra tv-programmet LEGO Masters i England deres vindermodeller – frem til d. 12. november. 

Lego house billund åbning arkitekt skultur
© BIG

6 millioner LEGO klodser

I LEGO House står en af verdens største og mest ikoniske LEGO modeller. Modellen forestiller et stort træ med en højde på over 15 meter, og med masser af små detaljer. Træet af LEGO er bygget af 6.316.611 klodser, og det tog et stort team 24.350 timer at konstruere – det er altså 1014 dage non-stop. Se videoen af træets opførelse nedenfor. 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter