© Fiction Factory

Så smukt er et hus af pap - og det holder i 100 år

Wikkelhouse er et modulhus bygget af pap, og det bryder med vores fordomme omkring det brune, slatne materiale. Oplev den smukke letvægts-arkitektur her.

14. juni 2016

Blæser et paphus ikke væk?

Et hus af pap? Det lyder som noget fra Roskilde Festivalen eller et af De tre små grises ynkelige forsøg på at holde ulven ude, tænker du.

Men nej. Dette er 2016 og oven i købet et projekt skabt af et firma med navnet Fiction Factory. Innovation af fremtidens arkitektur.

'Wikkelhouse' kan ikke blæses omkuld af nogen - de hollandske designer og arkitekter bag påstår derimod, at det kan holde i 100 år. 
Takket være en særlig produktionsteknik er byggematerialet så stærkt, at der skal en orkan til at rokke boligen - selvom det vejer væsentligt mindre end et almindeligt hus.

Og hvad angår æstetikken, er den også i top. Fiction Factory's modulhus er utrolig smukt udført. 


Papirsarkitektur fra Japan

Arkitektur af papir og pap er i sig selv næsten en selvmodsigelse, for hvad med regnvand og i det hele taget elementernes rasen?
Men takket være især én international stjernearkitekt, japaneren Shigeru Ban, er der sket en spændende udvikling indenfor dette materiale siden 1990'erne. 

I Østen har papir været anvendt som byggemateriale i tusinder af år, og Ban har sat sig for gøre dette naturprodukt til fremtidens byggesten. Japaneren står blandt andet bag en katedral af pap i New Zealand.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter