-
En urealiseret favorit
1. mar 2013 af Eva BrørupLæs kommentarer (0)Der ligger et par stykker af urealiserede projekter i tegnebords skuffen. Se med her på en af vores klare favoritter...
På en skøn grund, i første række ned til Lyngby sø, har vi tegnet dette unikke hus til et par og deres teenagebørn.
Vi har taget udgangspunkt i den skrånende grund og bygget arkitekturen op omkring forbundne og åbne rum i forskudte planer, der hver især har en unik orientering mod søen.
Fra villavejen bevæger man sig ned af en smal indkørsel og lige ind i køkkenet, der er husets samlingspunkt.
Fra køkkenet er der både kig til søen og kontakt til stuerne i forskellige etager.
I Spisestuen er der fri adgang til haven når de store panorama glasdøre skydes til side. I stuen på 1.sal kan man se længere ud over søen. Fra tagterrassen er man blandt trækronerne og har kun himmelen over sig.
Teenageafdelingen ligger øverst oppe med egen udvendig trappe og altan.
Alle de store vandrette vinduesbånd i huset kan skydes til siden og skjules bag hinanden, så der opstår uhindrede kig og adgang til naturen.
Stueplan
1.sal
Længdesnit
Denne blog skrives og redigeres af arkitektparret Eva Kristine Brørup og Stefan Valbæk. Deres fælles arkitektvirksomhed, har især specialiseret sig i private boliger, men tilbyder arkitekt rådgivning inden for alle skalatrin og funktioner. Besøg Valbæk Brørup Arkitekter på www.vba.dk. -
Et sommerhus til alle årstider
15. feb 2013 af Eva BLæs kommentarer (0)Sommerhuset ligger på en stor grund ud til skoven, i en grundejerforening med ensartede huse fra 1978. Der var begrænsede byggefelter og udformningsmuligheder, ikke desto mindre lød opgaven på at ændre huset på 80 kvm til det dobbelte og skabe sommerhusidyl for flere generationer på samme tid.
Vi tog udgangspunkt i de fantastiske omgivelser og arbejdede med at trække skoven helt ind i huset og få stemningen af naturen og de skiftende årstider ind i alle rum.
Køkkenet er flyttet fra midten af huset ud til facaden, hvor der er udsigt til skoven og forbindelse til en spisestue, hvis størrelse kan udvides efter behov. De 3 soveværelser er placeret væk fra hinanden og med plads til privathed. Der er 2 store badeværelser i huset, et med en tilhørende udendørs badegård og sauna.
Materialevalget er nordisk som i skoven, med fyrretræ på væggene, douglas pine plankegulve og ölandsfliser på badeværelserne med vola armature. Farverne på køkkenlåger og skabe er støvede grønne.
Kategoriseret som -
ARKITEKTONISK IDENTITET
8. feb 2013 af Stefan ValbækLæs kommentarer (0)Et stort hus på en fantastisk grund. Kan man ønske sig mere?
Ja! - Arkitektonisk identitet, et klart kunstnerisk greb og skønhed, svarede vi, da vi indledte opgaven med at forandre et hus på en skøn grund ved Sjælsø.
Vi udarbejdede 3 forskellige og karakterfulde skitseforslag. Alle med et klart arkitektoniske greb, der fuldstændig ændrer huset fra ret almindeligt til ret lækkert.
Her er grunden
Og her er tegninger af det eksisterende hus
Her er de tre forslag og en reference til hver, der fortæller om forslagenes arkitektur. Fælles for de nye forslag er, at de alle er tegnet med udgangspunkt i den natur huset ligger i. De åbner sig mod udsigten og optager linjerne og faldet i landskabet.
Skitseforslag 1
Reference til Skitseforslag 1 (Villa Tugendhat)
Skitseforslag 2
Reference til Skitseforslag 2 (House in Sunami)
Skitseforslag 3
Reference til Skitseforslag 3 (Baron House)
Alle forslagene indebærer at husets tag og facader skiftes så dagslys, natur og grund kommer til sin ret. Selvom placeringerne af de forskellige funktioner indvendigt bibeholdes, får de udvendige ændringerne en stor betydning for oplevelsen og atmosfæren i huset.
Så skal der bare vælges!
Denne blog skrives og redigeres af arkitektparret Eva Kristine Brørup og Stefan Valbæk. Deres fælles arkitektvirksomhed, har især specialiseret sig i private boliger, men tilbyder arkitekt rådgivning inden for alle skalatrin og funktioner. Besøg Valbæk Brørup Arkitekter på www.vba.dk.
Kategoriseret som arkitektur, valbæk brørup arkitekter






















