© The Wall Street Journal

Den verdensberømte Playboy Mansion er til salg

Playboy-kongen, Hugh Hefner, har sat det berygtede hus på markedet for et svimlende millionbeløb. Der er bare lige én ting, du skal være opmærksom på, inden du finder dankortet frem ...

3. februar 2016 af Mariah Leitisstein

Den 89-årige mogul har siden 1953 været ejer og chef for Playboy Enterprises. Et amerikansk medie- og livsstilsbrand, som i særdeleshed er kendt for magasinet Playboy Magazine. Gennem tiden har en lang række store stjerner pyntet forsiden af magasinet, som Hefner op til i dag er chefredaktør for, og nu har han altså sat sit enorme hus til salg.

I Holmby Hills, Los Angeles tæt på Beverly Hills ligger The Playboy Mansion, som for mange unge mænd og kvinder har betydet vild fest og farver natten lang. Ejendommen er bygget i 1927 og har været beboet af Hefner og hans mange kvinder siden 1971. Prisen er sat til 200 millioner dollars, hvilket rundt regnet er 1.3 milliarder danske kroner. Huset blev købt af Hugh til cirka 6 millioner kroner tilbage i 70'erne, så man kan roligt regne, at han står til noget af en fortjeneste.

Hjem med mange hemmelige detaljer

Huset har en masse spændende og fantastiske rum. Fx har vinkælderen også et indbygget panic room, og i havens berygtede grotte med stort boblebad er der angiveligt blevet foretaget ting, som vi slet ikke tør nævne her. Desuden er mottoet ifølge Hefners ekskæreste, Holly Madison: 

"Hvad der sker i grotten, bliver i grotten."

Derudover byder huset på mindst otte soveværelser, seks badeværelser, fire kontorer, hjemmebiograf, gymnastiksal og træningscenter, vinkælder, tennisbane, pool, et gæstehus med fire soveværelse, haver samt tillladelse til at lave en zoologisk have, hvis det var noget. 

Der er dog lige én ekstra ting ...

Der er kun én enkelt hage, som man skal være klar over inden man køber huset, og det er, at man kan risikere at løbe ind i ham her om morgenen.

Med i kontrakten følger nemlig the man himself, Hugh Hefner, som skal have lov til at bo i huset indtil sin død, og man skal helt sikkert også regne med, at hans kone, Crystal Harris, er med i pakken.

Huset sælges gennem ejendomsmæglerne The Agency, Gary Gold, Drew Fenton of Hilton & Hyland.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter