Mit nye rum

Stemning i soveværelset

BO BEDREs indretningsekspert forvandlede et trist soveværelse til et stemningsfuldt, boudoir-inspireret rum ved hjælp af tapet, sammenhængende farver og bløde indspark.

Pink og radiator. Ikke ligefrem to ord, der er i familie med hinanden, men det blev ikke desto mindre kodeordene i denne forvandling af et stemningsløst soveværelse. Et vigtigt skridt blev nemlig at få radiatoren bag sengen dækket.

Da BO BEDREs læser stod for at skulle flytte sammen med kæresten, blev det hurtigt klart, at dennes seng ville løse opgaven perfekt, og straks var soveværelset mere hyggeligt. En nem manøvre, som gør en stor forskel i rummet.

Læseren har en svaghed for pink, og farven lyserød blev valgt som det touch, der skulle give vitalitet til rummet og runde den ellers rolige farveholdning af. Der skal ikke meget til: en pude, et magasin og en feminin morgenkåbe, som hænger fremme. Det er nok til at skabe sammenhæng.

Annonce

Vinduesnichen er blikfanget i rummet, og den blev fremhævet med et fint tapet med naturmotiv. Det blev suppleret med nogle dekorative elementer i vinduet i form af japansk trækul, der oven i købet renser luften, samt en vase med grene.

Klædeskabene stod med en overflade i finér, som ikke harmonerede med trægulvet, så det gav rummet mere ro og elegance at male skabene i en lækker beige nuance afstemt efter tapetet. På gulvet mellem skabe og seng blev placeret et tæppe, en rar og blød løber i koksgrå, som skulle gå igen i puder ved sengens hovedgærde.

1 time - Væk med radiatoren
Det kan gøre en stor forskel i et rum, at man får gemt de grimme – men desværre nødvendige – installationer. Her var det radiatoren under vinduet, som havde en central placering i rummet, fordi øjnene automatisk søger over mod lyset. Løsningen var meget simpelt en seng med gavl. Vil man ikke ud og købe ny seng, kan man selv lave en gavl af mdf-plade og maling. Så kan den også designes præcist til rummet.

Annonce

1 dag - Natur på væggen
Tapetet fra Flügger indrammer vinduet og vinduesnichen, så det kommer endnu mere til sin ret. Det giver modspil til de hvide vægge, og den stiliserede natur, som mønstret udtrykker, fungerer som pendant til naturen udenfor. Guldtrykket giver rummet varme sammen med trægulvet og sengegavlen i lyst træ, og naturtemaet er kørt videre i valget af accessories i resten af soveværelset.

1 weekend - Nye farver
Det var malerarbejdet, som var det store slæb i forvandlingen af soveværelset. Paneler og vægge blev frisket op med hvid maling, mens det store klædeskab, som før stod i mørkt træ, blev malet beige udvendigt og hvidt indvendigt. Det er ofte rigtig smart at male skabe hvide indvendigt, da det så er meget nemmere at se sine ting, der står bedre frem på en lys baggrund. Skabets beige nuance blev valgt, fordi den står godt til lågernes messingbeslag og guldet i det nye tapet ved vinduet.

Annonce

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Rabarber med hvid chokolade

ExclusiveExclusiveRabarber med hvid chokolade

og lidt sprødt imellem ...
Læs mere

Citronfromage med rabarberskum

ExclusiveExclusiveCitronfromage med rabarberskum

Citronfromagen er tilbage, og ...
Læs mere

Asparges med hornfiskeboller og fjordrejer

ExclusiveExclusiveAsparges med hornfiskeboller og fjordrejer

Asparges, fjordrejer og fjerlette ...
Læs mere

Menu: Søndagsmiddag a la sommerhus

ExclusiveExclusiveMenu: Søndagsmiddag a la sommerhus

Vi laver klassiske, rare og ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce