Et år i Australien inspirerede arkitekt Mai-britt Hou-Vangsaae til at forvandle et klassisk 1960’er-parcelhus i Greve til et stort og yderst familievenligt hjem, hvor udelivet er lige så vigtigt som indelivet.
Familien:
Mai-britt Hou-Vangsaae, arkitekt med egen tegnestue, Kristian Reseke, salgschef og investor, og børnene Simon på 19 år, Philip på 18 år, Birgitte på 15 år, Liv på 8 år og hunden Smilla.
Forhistorien:
– Vi købte huset i 2001 og ville ombygge det på sigt, så vi kunne bo i det, når børnene var flyttet hjemmefra. I første omgang ville vi bare leje det ud, så det lå og ventede på os, når vi fik overskud til at kaste os over ombygningsprojektet.
Udgangspunktet:
– Det var et helt almindeligt 1960’er-hus i god kvalitet på 134 m². Et virkeligt klassisk parcelhus, der lå meget anonymt på grunden.
Inspirationskilden:
– Den store inspiration kommer fra Australien. I 2006 udlevede vi som familie en drøm, da vi hev et år ud af kalenderen og tog down under. Her blev vi fascineret af surferkulturen, der gennemsyrer livsstilen dernede.
Jeg begyndte at tegne lidt skitser på huset i Greve, og da vi kom hjem, var huset pludseligt frit, så vi blev enige om at gå i gang med ombygningen med det samme. Og så begyndte jeg for alvor at tegne. Jeg var helt klart inspireret af Australien, hvor havet og naturen spiller så stor en rolle i éns liv.
Behovene:
– Vi er en stor familie, og huset skulle kunne rumme og holde til det. Fx har de to store drenge fået egen indgang, så de kan komme og gå, som de vil, uden at forstyrre resten af familien – ja, og uden at vi forstyrrer dem. Samtidig fungerer det store opholdsrum som husets navle.
Processen:
– Da jeg havde tegnet huset færdigt herhjemme i Danmark, lavede jeg en papmodel af huset. Det hjalp mig til at se rum- og lysvirkningen. Samtidig kunne Kristian og børnene nemmere forholde sig til en model end til tegninger.
Vi gik i gang med selve huset i februar 2008, hvor vi ryddede kælderen, så vi havde to store rum dernede, som drengene flyttede ind i, mens vi byggede den nye afdeling til dem ovenpå. Vi havde to rum ovenpå til de andre to unger, og så sov Kristian og jeg i stuen.
Bagefter gik vi i gang med resten af huset, hvor hele taget først blev taget af det gamle hus, fundamentet blev forstærket, nyt tag kom på, og alt det indvendige blev fornyet. I og med at vi boede i huset, mens det blev bygget om, så kunne vi hele tiden følge med i processen.
Erfaringerne:
– Det kræver, at man ved, at det tager noget tid. Og at det roder og er tumultagtigt i månedsvis. Og så er forberedelse kodeordet. Og at man ved, at selv om man har forberedt sig så grundigt som overhovedet muligt, så vil man, når man åbner et gammelt hus op, alligevel altid få de der ”hov”-oplevelser, hvor der skal gøres noget ekstra.
Så det skal der være overskud til i planlægningen – både økonomisk og tidsmæssigt.
Uden om huset:
– Udearealerne spiller en stor rolle i vores hus, men jeg vil foreslå, at man venter lidt med den del af planlægningen og ombygningen, så man først får mulighed for at være lidt i huset og ser, hvordan man egentlig bruger huset og omgivelserne. På den måde får man den bedste sammenhæng.
Resultatet:
– Det er jo et lidt atypisk hus set med danske øjne. Men vi er virkelig bare så glade for det. Vi var i første omgang tiltrukket af, at man kunne bo med hav og natur, men stadig så tæt på København, og det er så fantastisk for os at have havet og himlen så meget med i vores liv. At ligge oppe i sengen om aftenen og kigge lige ud på alle stjernerne er utroligt.
Sådan leves livet i huset
Hvordan lever I i huset?
– Huset kan holde til vores store familie. Et eksempel er køkkenet, der er fremstillet af holdbare og rengøringsvenlige materialer, så når børnene holder fester, og det virkelig bliver beskidt, kan det nemt blive rent igen – på trods af den hvide farve. Og sådan er hele huset tænkt. Det kan tåle, at der er gang i den.
Vi har en hund, der render ind og ud, og børn, der kommer direkte fra stranden, så derfor har vi valgt fliser på gulvet, hvor vi bare lige kan støvsuge eller feje, så er alt godt igen.
Hvordan ser en typisk dag ud i huset?
– Vi har jo børn i alle aldre, så på hverdagsmorgener er der en heftig trafik ind og ud af køkken-alrummet. I weekenden har de store børn en anden rytme end resten af familien, så der er det praktisk, at der kan lukkes af til dem.
Om eftermiddagen er der igen run på opholdsrummet, når alle kommer hjem og gerne vil hygge lidt. Senere går nogle måske for sig selv på værelserne, og så er det aftensmaden ved spisebordet, der samler os alle som familie.
Hvorfor fungerer huset for jeres store familie?
– Vi har prioriteret at have store fællesrum, så man kan lave flere ting sammen og hver for sig uden at genere hinanden. Børnene spiller mange spil, og det kan de sagtens gøre, mens andre ser tv, og nogle laver mad. Der er plads til alt og alle. Og man kan også trække sig tilbage, hvis man har lyst til eller brug for det.
Hvad er tankerne bag indretningen?
– Jeg kan godt lide, at selve huset fremstår ganske simpelt uden en masse møbler og store malerier, for jeg synes jo, at havet fortjener al opmærksomheden.
Hvad er største oplevelse i huset?
– Vi holdt fx Simons studenterfest som et poolparty, og det var en kæmpesucces. Der var 50 mennesker i højt humør ude i vores anden “stue”, nemlig poolområdet, og alle var glade og havde en dejlig aften, som Simon satte stor pris på. Og Philip – næste student i rækken – har også allerede bestilt en lignende fest.