Byg om, byg nyt, byg til

Et næsten nyt hus

Nord for København har ægteparret Majbritt og Jacob Juul i samarbejde med den græske arkitekt Cyrus Pilavachi fra Domo Tegnestue fået opført en om- og tilbygning, der fuldstændigt har vendt op og ned på deres gamle klassiske parcelhus fra 1960’erne.

Familien:
Majbritt Juul er teknikchef i DSB Vedligehold og ægtefællen Jacob Juul er Partner Project Manager i Nokia. Sammen har de to drenge på henholdsvis 9 og 11 år.

Forhistorien:
Lige fra starten vidste ægteparret, at deres hus skulle udvides. At de købte det alligevel skyldes, at grunden og orienteringen i forhold til sollyset var ideel. Beliggenheden nær skole, havn, skov, station, sportsfaciliteter og indkøbsmuligheder var også et vigtigt parameter.

Arkitekten fandt de ved en tilfældighed, fordi Jacob Juul en aften kørte rundt med parrets mindste søn, som ikke kunne falde i søvn. På turen kom han forbi et byggeri, som han syntes så meget spændende ud. Ved et tilfælde faldt de efterfølgende over en artikel i lokalavisen, der omhandlede netop dette byggeri. Derefter kontaktede de arkitekt Cyrus Pilavachi fra Domo Tegnestue.

Udgangspunktet og behov:
Familien ville gerne have to store lyse børne-værelser og mulighed for en overnattende gæst. Et kontor samt et rummeligt soveværelse med masser af garderobeplads lå også højt på ønskelisten, men frem for alt skulle det nye hus fremstå åbent og lyst med masser af albuerum.

Annonce

Inspirationskilden:
Parret har haft rigtig mange møder og samtaler med arkitekten, men inspirationen til husets udformning lagde de fuldstændig trygt i hans hænder. Selv fortæller Majbritt Juul:

– Vi har været meget åbne over for forslag og skitser, for kommer man med en masse begrænsninger, får man ikke alt det sjove.

Det har været lidt på samme måde, som når jeg går til min frisør. Der siger jeg som regel bare ”klip mig” – ellers får man jo aldrig nogen ny og spændende frisure.

Erfaringerne:
Der var en del i Majbritt og Jacob Juuls vennekreds, som undrede sig over, hvorfor de dog ikke fik bygget et helt nyt hus. Det havde nok været både hurtigere og billigere, men parret er overbevist om, at de aldrig ville have fået et så spændende hus som det, de har fået nu.

De har naturligvis været spændte på at se resultatet af deres samarbejde med arkitekten, men heldigvis er alt gået, som det skulle. Projektet er lykkedes så godt, at de faktisk er overraskede over, at der ikke er noget, der skal laves om.

Annonce

Det er naturligvis en lang og til tider hård proces at gennemføre et byggeri af denne kaliber, men de er mere end tilfredse med resultatet.

Uden om huset:
Der er lavet skitser til omlægningen af haven, men så længe parrets to drenge har behov for at få noget krudt brændt af, forbliver området uden for terrasserne én stor fodboldbane ...

Sådan leves livet i huset:
Hvordan lever I i huset?
– Vi lever primært i stueetagen, og det er også her, ungerne hænger ud med deres kammerater og playstations.

Det, der fungerer rigtig godt ved stueetagen, er, at her er meget lyst og meget åbent – men sidder du eksempelvis i opholdsstuen, så føler du faktisk alligevel, at du sidder i et separat rum, selv om du har kontakt med resten af huset.

Fungerer jeres hus, som det skal?
– Det fungerer fuldstændig fantastisk. Vi har endnu ikke oplevet det der med, at vi siger til hinanden, at vi da skulle have gjort sådan i stedet for.

Annonce

Det eneste, vi skal have lavet, er at sætte en markise op ved vores soveværelse, fordi der i sommermånederne kan blive lidt for varmt. Men det er der allerede gjort plads til.

De store rum er nemme at vedligeholde, og da vi ingen dørtrin har, er det nærmest en leg at støvsuge.

Hvad har I lært af projektet?
– Vi kan helt klart anbefale, at man bruger en kreativ arkitekt. Vi havde aldrig fået dette skønne hus, hvis ikke vi havde kontaktet Domo Tegnestuen.

Arkitekter kan noget med rum og dimensioner og har i det hele taget nogle større visioner med arkitekturen, end vi som lægmænd har.

Hvad er den største oplevelse i huset?
– Det er helt klart helhedsløsningen, som fungerer rigtig godt. Der er tænkt over alting, og det er lykkedes at få det nye og gamle til at smelte sammen til en homogen enhed.

Annonce

Nyeste artikler

Rabarber med hvid chokolade

ExclusiveExclusiveRabarber med hvid chokolade

og lidt sprødt imellem ...
Læs mere

Citronfromage med rabarberskum

ExclusiveExclusiveCitronfromage med rabarberskum

Citronfromagen er tilbage, og ...
Læs mere

Asparges med hornfiskeboller og fjordrejer

ExclusiveExclusiveAsparges med hornfiskeboller og fjordrejer

Asparges, fjordrejer og fjerlette ...
Læs mere

Menu: Søndagsmiddag a la sommerhus

ExclusiveExclusiveMenu: Søndagsmiddag a la sommerhus

Vi laver klassiske, rare og ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce