Når vi nu var i gang ...

Familien:
Birgitte og Peder van der Schaft er henholdsvis teamsupporter/kundekonsulent i Kristelig Fagbevægelse og kontaktchef ved Onlimited, der udvikler applikationer til smartphones. Rasmus er otte år, mens Maria er fem.

Forhistorien:
– Vi købte huset i 2005, og Birgitte var gravid med Maria, da vi flyttede ind, så vi vidste, at huset ville blive for lille til os på et tidspunkt.

Vi arbejdede derfor med en fem-års-plan, hvor spørgsmålet gik på, om vi ville købe et nyt og større hus i området, eller om vi ville bygge til.

Ønsker og drømme:
– Skåret ind til benet ønskede vi os: Lys, luft og et rum mere. Og selv om vi ikke selv er de store handy-personer, så er vi begge ud af familier, hvor man ikke er bange for at bygge om, så vi har altid gerne villet prøve det.

Vi ønskede os et hus, der hang sammen, hvor vi fx kunne stå og lave mad i køkkenet og stadig se børnene, hvis de var i stuen. Det skulle være et hus, der fordrede fællesskabet.

Processen:
– Vi allierede os med en arkitekt (Mads Kristensen), og det var helt klart et rigtigt valg. For selv om vi havde tegnet nogle ideer, og Peders far også havde tegnet et forslag, så havde vi aldrig selv tænkt det her frem.

Vi kan se nu, at arkitekten klart har gjort sig nogle klogere tanker, end vi kunne. Vi boede her i hele processen – undtagen seks uger. Det var ret hårdt, og det overraskede os lidt, hvor involveret man bliver i det.

Til gengæld kunne vi jo så følge med i, hvad der foregik, og det var godt, for vi oplevede, hvordan der let kunne opstå fejl. Vi sagde noget til arkitekten, som sagde det til håndværkerne, der så bestilte materialer og udførte ideen.

Der er mange led fra ord til udførelse, og der kan godt smutte nogle detaljer i et af leddene.

Erfaringer:
– Vi har i hvert fald lært, at sætningen ”når vi nu er i gang” kan være lidt farlig og dyr. Vi sagde det rigtigt meget under ombygningen, og det kender andre sikkert også.

Fx var taget på vores hus 25 år gammelt og skulle jo nok skiftes indenfor det næste årti, men der sagde vi ”måske vi skulle få nyt tag, når vi nu er i gang”. Ligesom vi også skar udhænget af og fik vandskuret hele huset, ”når vi nu var i gang”…

Vi aftalte faktisk på et tidspunkt, at nu måtte vi ikke sige det mere, for det bliver for dyrt, og det er de beslutninger, der kan gøre, at man overskrider budgettet for meget.

Resultatet:
– Det var faktisk lidt svært at være hundrede procent glad, lige da huset stod færdigt.

Vi var så meget i det under hele processen og fulgte hvert et skridt, så hver dag, når man kom hjem, og så en ny skydedør eller andet, så dukkede der overvejelser op som fx ”ahr, er det nu den helt rigtige hvide farve”.

Så vi så nok mere kritisk på huset efter den omgang, end vi havde gjort, hvis det var et nyt hus, som vi trådte ind ad døren for at se for første gang.

Det er ligesom, at det bare er superkedeligt, når man får den første ridse i en helt ny bil, men man vænner sig til det efterhånden. Og nu, hvor huset og hele oplevelsen har sat sig, så synes vi, at det er blevet rigtigt, rigtigt godt.

Sådan leves livet i huset
Hvordan bruger I huset?
– Som familie har vi fået et hus, hvor vi kan være sammen.

Det store åbne opholdsrum opfordrer os til fællesskab med nogle gode stationer til hygge ved fx spisebordet, køkkenbordet og i stuen. Køkken-alrummet er helt klart kernen i vores hjem. Det er – som vi havde håbet – blevet til et dejligt samlingspunkt, hvor vi laver mad, lektier, snakker, spiller og bare hygger.

Hvad er I gladest for ved huset?
– Vi er nok mest glade for køkken-alrummet, og at vi fik åbnet det op til kip, for det har givet så meget lys og en helt anden rumlig følelse.

Er der en bonus, I har fået, via ombygningen?
– Vi har jo fået en skøn gårdhave oveni. Det er rigtig fedt, og det er blevet nemmere for os at bruge udearealerne ved vores hus.