Vi danskere elsker vores hjem, men hvordan er vores virkelighed og drømme egentlig? Vi har spurgt en række danskere om hvad de sætter størst pris på i deres bolig ...
Mette, 50, Allerød.
Hvor ville du helst bo?
Ved vandet i Nordsjælland.
Fuldfør sætningen: Et hjem er ...
en base, hvor du er omgivet med ting du holder af og føler dig tryg ved.
Du får uventede gæster om en time. Hvad serverer du?
Hvis det er til kaffe/the bager jeg nogle chokolade/valnødde cookies eller makron muffins.
Hvordan brygger du din kaffe?
Enten som espresso med varm mælk (latte) eller en dejlig kop Nescafé.
Fuldfør sætningen: Jeg kan ikke lave mad uden ...
Krydderier. Kød især, smager af det det er krydret med.
Hvad har du altid i dit køleskab?
Frisklavet pesto, æbler, mælk, gulerodsjuice, smør, rosé, æg og bacon.
Hvilke bøger ligger på dit natbord?
Barack Obama 'Arven fra min far' og Carlos Ruiz Zafón 'Vindens skygge'.
Hvad er din mest værdifulde erhvervelse?
Min 42" fladskærm.
Hvad ville du vælge, hvis du kun måtte tage én ting med fra dit hjem?
Mit smykkeskrin eller mit antikke Buddha-hoved.
Hvordan slapper du bedst af?
Foran TV´et.
Hvad er det sidste, du har købt til dit hjem?
En hvid skindstol.
Hvilken rolle spiller fjernsynet hjemme hos dig?
Om aftenen en stor rolle.
Skal man tage skoene af, når man kommer hjem til dig?
Helst - men det er op til folk selv.
Er der en ting, du ikke vil have indenfor døren hjemme hos dig?
Rokokko møbler, guld/messing ting.
Hvad er det sidste du gør, inden du går i seng?
Lufter ud.
Hvad er det første, du gør om morgenen?
Laver kaffe og tænder min PC.
Hvad er det første, du gør når du kommer tilbage efter en lang ferie?
Ser min post igennem.
Hvis væggene kunne tale, hvilken begivenhed ville de så bedst huske?
Lykken/glæden da jeg blev gift for anden gang.
Hvad betyder ting for dig?
Nye ting betyder ikke så meget med mindre der kan knyttes en historie til dem eller er inspirerende at se på. Gamle ting fremkalder oftest minder.
Hvad inspirerer dig?
Moderne design/huse/kunst. Men i dagligdagen er det mennesker der inspirerer mig eller undrer mig.
Løbende gennem BO BEDREs jubilæumsår vil en dansker svare på spørgsmål om sit boligliv. Du giver din egen historie på: bobedre.dk/privat/spoergsmaal. Hver måned trækker vi lod om et 6 måneders friabonnement på BO BEDRE til en værdi af 341,70,-